I weekendens store League of Legends turnering, League of Sharks, var der ikke færre end 78 hold. Holdene spillede sig i dag igennem den store bracket, hvor de bedste hold havde fået de bedste seeds. Det bedst seedede hold var Dignitas.EU, der for blot et par uger siden præsenterede en ny dansk lineup, og de viste deres værd mange gange i løbet af turneringen. 

Finalen stod mellem netop Dignitas.EU og Trickeds lineup, som i anledning af turneringen havde døbt holdet 'Den jyste tyve-bande'. De jyske drenge havde vist overlegent spil i flere af deres tidligere kampe, men i finalen havde de mødt deres overmænd, og Dignitas.EU tog finalesejren 3-0. 

Tredjeplasen blev snuppet af #EzMoney2k15 med en 3-0 sejr over Enigma.

Turneringen blev streamet og kommenteret af Andreas "Jernskaft" Thomsen og Lars "Night StalkeR" Thrane, og herunder kan ses et screenshot af sejrsøjeblikket i det sidste og afgørende game i finalen.

Den endelige top 3 i League of Legends turneringen er derfor som følgende. 

  1.  Dignitas.EU
  2.  Den jyske tyve-bande
  3.  #EzMoney2k15

Præmierne i turneringen er fordelt således:

1. Præmie: 20.000 DKK
5 x ESET NOD32 1 års licens
5 x Cooler Master Mesh Tastaturer
5 x Guldmedaljer & 1 Pokal

2. Præmie: 10.000 DKK
5 x ESET NOD32 1 års licens
5 x Gunnar Vayper Mercury Gaming Glasses
5 x Sølvmedaljer

3. Præmie: 5.000 DKK
5 x ESET NOD32 1 års licens
5 x Corsair Gaming H1500 Headset
5 x Bronzemedaljer

GGWP og til lykke til alle vinderne! Yderligere info om de endelige placeringer kan findes her.