På trods af et par tætte kampe er danske Team SoloMid nu videre til semifinalen ved FACEIT Finals. Efter holdets første sejr over Natus Vincere fredag, skulle Virtus.pro besejres i kampen om førstepladsen i Gruppe B. Men her gik det galt for danskerne.

Danskerne fik klø på første map, som danskerne endte med at tabe med 16-4 på de_mirage. På de_inferno vendte kampen på hovedet, og TSM kunne med en dominerende T-side vinde 16-6. På sidste map kom danskerne bagud, men fik kæmpet sig tilbage til en føring på 12-10. Men her gik det fuldstændig galt, og danskerne tabte seks runder i træk, og tabte dermed kampen.

Derfor skulle danskerne endnu en gang møde Natus Vincere, som fredag besejrede eLevate. Her kom danskerne skidt fra start, da de blev udspillet på de_overpass, og tabte med 16-6. Herefter var det danskernes tur til at vinde rimelig sikkert, da de vandt de_cache med 16-8. Sidste map var de_mirage, hvilket blev en tæt affære. Kampen var helt tæt frem til 12-12, hvor Peter "Dupreeh" Rothmann levere et par fantastiske runder, og hev en dansk 16-13 sejr hjem på sidste map.

Søndag afgøres hele eventen, hvor TSM starter ud i den første semifinale imod Fnatic, som ikke har tabt et eneste map ved eventen. TSM havde dog godt styr på netop Fnatic til CCS, hvor danskerne slog dem to gange. Efter den kamp skal Ninjas in Pyjamas og Virtus.pro slå klinger. Vinderen af de to kampe skal dyste om titlen. Første kamp mellem Fnatic og TSM starter klokken 13:00.

Du kan se stream af hele eventen her