Åbningskampen i den nye ESL ESEA Pro League er netop spillet, hvor danske Dignitas fik fornøjelsen af at starte ud mod Titan. Turneringen spiller med forudbestemte maps, og de to hold skulle ud på de_cache, som egentlig burde passe begge hold lige godt.

Det var dog danskerne som havde mest at komme med. Dignitas så rigtig gode ud, og styrede første halvleg som CT med hård hånd. Kun to runder formåede det franske mandskab at få som T, og det rakte ikke nok, da danskerne efter ni runder som T, fik skrabet tre af dem til sig, og vandt kampen med samlet 16-9.

Dignitas er derfor godt fra start i den store turnering, som tæller de bedste hold i Europa og i USA. Næste kamp byder på et rent tysk opgør, når to nye startfemmere fra henholdvis mousesports og PENTA støder sammen. Dagens sidste kamp bliver en dyst mellem EnVyUs og HellRaisers. Er du til mere CS:GO, kan du også blive hængende, når der klokken 02:00 dansk tid skydes gang i den amerikanske del af turneringen.

Du kan se alle dagens kampe her

Danske Dignitas skal allerede i kamp igen i morgen, hvor de skal spille to af de tre europæiske kampe. Her skal de først møde Fnatic, imens den gangen efter hedder mousesports. Team SoloMid deltager også i turneringen, men har ingen kampe i den første uge af turneringen.