Hvilken region kan mønstre det bedste hold? Det finder vi snart ud af, når Mid Season Invitational (MSI) afholdes i Tallahassee, Florida fra torsdag til søndag i denne uge. MSI ligger imellem Spring og Summer split, og der kæmpes om en præmiesum på $200.000 (1.338.700 DKK), hvor der gives $25.000 til tredje og fjerdepladsen, $50.000 til andenpladsen og vinderholdet kan hive $100.000 med hjem fra eventet.

Holdene skulle eftersigende være på vej til den amerikanske østkys, og de her:

  •  Ahq s-Sports Club (LMS) 
    Spillere: Shu-Wei "westdoor" Liu, Shang-Ching "GreenTea" Sa, Chia-Wei "Albis" Kang, Chun An "AN" Cho og Zhao-Hong "Mountain" Xue.
  •  Team Solomid (NA LCS)
    Spillere: Marcus "Dyrus" Hill, Lucas "Santorin" Larsen, Søren "Bjergsen" Bjerg, Jason "WildTurtle" Tran og Jang-sik "Lustboy" Ham.
  •  Fnatic (EU LCS)

    Spillere: Seung-Hoon "Huni" Heo, Yeu Jin "Reignover" Kim, Fabian "Febiven" Diepstraten, Pierre "Steeelback" Medjaldi og Bora "YellOwStaR" Kim.

  •  Edward Gaming (LPL)
    Spillere: Tong "Koro1" Yang, Ming "Clearlove" Kai, Won-seok "Pawn" Heo, Tian "Meiko" Ye og Hyuk-kyu "Deft" Kim.
  •  SKTelecom T1 (LCK)
    Spillere: Sungwoong "bengi" Bae, Sanghyuk "Faker" Lee, Kyunghwan "MaRin" Jang, Jihoon "Easyhoon" Lee og Junsik "Bang" Bae.
  •  Besiktas (International Wildcard Invitational)
    Spillere: Muhammed "Theokoles" Isik, Berke "Thaldrin" Demir, Isak "Energy" Pettersen Fjell, Tomáš "Nardeus" Maršálek og Kemal "Dumbledoge" Gökseloğlu

Hvornår spiller de?
Da kampene foregår i USA, kræver det nok vis grad af natteravneri for os her i Danmark. Herunder kan du se starttidspunkterne for de fire dage, og herfra skulle kampene køre cirka otte timer frem. Tidspunkterne er skrevet i CEST, altså Central European Summer Time, også kendt som dansk tid.

  • 7. maj - Gruppespil - kl. 22.00
  • 8. maj - Gruppespil - kl. 22.00
  • 9. maj - Semifinaler - kl. 22.00
  • 10. maj - finaler - kl. 23.00

Du kan se flere detaljer på den officielle oversigt, hvor åbningskampen viser sig at være fnatic vs. Team Solomid.

Hvad er formatet?
De femten kampe i gruppespillet kommer til at forløbe som en BO1 Round Robin, hvor de fire bedste hold går videre til Bracket Stage. Her står den på BO5 single elimination. Nummer 1 møder nummer 4, og nummer 2 møder nummer 3 i semifinalerne. 

Hvor kan jeg se kampene?
Det officielle broadcast vil være at finde via linket her. Er du så heldig, at du rent faktisk befinder dig i Florida, behøver du ikke tage til takke med en stream. I så fald kan du stadigvæk få billetter til eventet, hvis du besøger Donald L. Tucker Civic Centers hjemmeside.