Mon Blizzard har startet en ban-lavine, der nu vil rulle igennem verdenen af online-spil? Måske. Forhåbentligt! I hvert fald har Daybreak Game Company annonceret via twitter, at de har bannet 24.837 spillere fra deres zombie MMO H1Z1. 

Daybreak præsidenten John Smedley har efterfølgende kørt en ret hård og provokerende linje overfor snyderne. Han startede med en ironisk opfordring på twitter til at benytte sig af TMCHEATS, en af de største cheats til spillet.

Please keep using and supporting TMCHEATS. We aren't banning users who use it at all. - John Smedley.

Da folk begyndte at spørge ind til hans opfordring, kom der dog et langt mere skarpt svar. Og han fik da også lige sammenlignet snyderne med kakerlakker. 

you don't think we know these cockroaches? We do. We are going to be relentless and public. Screw not provoking them. - John Smedley.

Senere blev det påpeget af en fra communitiet, at disse bans koster Daybreak omkring $500.000 på grund af manglende indtjening. Men det er Smedley fløjtende ligeglad med. Faktisk vil han overhovedet ikke have spillerne tilbage igen, fortæller han.

I'm saying we don't want their damn money. We don't want them back. John Smedley.

Harmen er ganske forståelig. For det er meget ødelæggende for et online spil, når der er så mange cheaters, som det er tilfældet med H1Z1. Især når spillet er et survival-spil, hvor man ofte mister meget, hvis ikke alt, når man dør. Og så er det bare virkelig ødelæggende for oplevelsen, at folk wallhacker, aimbotter og generelt bare lægger hele servere øde med deres snyderi. 

Ikke en cheater i sigte! Foto: Daybreak Game Company.

Disse cheaters skræmmer spillere væk i hobetal, og så er de $500.000 pludselig ikke så mange penge, da Daybreak risikerer at tabe langt, langt mere i det lange løb, hvis de ikke sparker cheaterne ud. Vi krydser i hvert fald fingre for, at H1Z1 bliver en hyggeligere sted at være ... hvis man kan kalde en postapokalyptisk zombie-inficeret verden, hvor alle er ude på at dræbe dig og stjæle alle dine ting for et hyggeligt sted.