En af verdens mest prestigefyldte organisation indenfor Counter-Strike: Global Offensive - såvel som League of Legends - er lige på nippet til at kunne annoncere et nyt hold i det førstnævnte spil. Det bekræfter direktøren bag organisationen, Alexander "TheSlasH" Müller, i dag på Twitter.

Følger man med i e-sport, er man højst sandsynligt stødt på navnet SK Gaming. De har tidligere haft Counter-Strike: Global Offensive hold, men det har langt fra været samme succes, som da de tilbage i Counter-Strike 1.6 husede spillere som Christopher "GeT_RiGhT" Alesund.

Nu er organisationen så tæt på at skrive under på en aftale med et nyt hold. Rygterne gik oprindeligt på holdet, som blandt andre Mikail "Maikelele" Bill startede, men da de blev samlet op af Team Kinguin, blev det rygte skudt ned.

Der er ikke megen information at hente omkring et tidspunkt for den nye annoncering, men mon ikke det bliver meget snart.