Der er hele seks kampe på aftenens program i ESL ESEA Pro League. Det betyder, at der er mulighed for at vinde lidt håndøre, hvis man kan ramme rigtig på resultatet i kampene. Danske Spil har odds på fem af disse kampe.

Første kamp, undertegnede tager et kig på i denne artikel, er opgøret mellem fnatic og Natus Vincere. I skrivende stund ligger det svenske mandskab i toppen af tabellen med 15 point efter seks kampe. Ukrainerne er dog også godt kørende i turneringen. De har spillet to kampe og vundet begge.

Ud af de seneste fem kampe har Natus Vincere vundet tre af dem, men fnatic har vundet de sidste to gange, de er mødtes. Seneste opgør mellem de to mandskaber var ved Gfinity Spring Masters #2 og endda på de_mirage som de også spiller i aften, hvor fnatic vandt.

Begge mandskaber er godt kørende og har vundet størstedelen af deres seneste kampe. Natus Vincere har slået hold som EnVyUs, Virtus.pro og Ninjas in Pyjamas, mens fnatic også har haft succes mod Ninjas in Pyjamas og EnVyUs.

Hvis vi retter fokus mod de_mirage, så har Natus Vincere vundet 15 ud af de seneste 21 gange, de har spillet de_mirage. Deres bedste side er uden tvivl Counter Terrorist, hvor de har vundet 61% af deres runder.

fnatic har vundet 16 ud af 24 gange på de_mirage, så det er to hold, som begge er stærke på aftenens map. Dog regner undertegnede med, at det bliver svensk sejr til odds 1,60.

Anbefalet: fnatic vinder til odds 1,60

Aftenens anden kamp, undertegnede har kigget på, er med Natus Vincere endnu engang, men det er mod Ninjas in Pyjamas i stedet. Dette opgør bliver ligeledes afviklet på de_mirage, og her er der god værdig i, hvis at ninjaerne hiver en sejr i hus.

En Ninjas in Pyjamas sejr giver pengene 2,30 igen, og svenskerne har brug for pointene for at holde fast i håbet om at kvalificere sig til slut finalerne. I går vandt de over EnVyUs i en kamp, hvor franskmændende blev nødt til at benytte sig af deres manager.

Bagefter tabte svenskerne så til et velspillende ukrainsk mandskab, der slog dem i overtid. Derfor er det altafgørende for ninjaerne, at de får tre point på kontoen. Indbyrdes ligger de to hold relativt lige, og de har begge vundet én gang indenfor de seneste 60 kampe på de_mirage.

Anbefalet: nip vinder til odds 2,30

Der er også andre kampe, som der kan spilles på. Blandt andet kan det nævnes, at Team Dignitas giver pengene hele 3,35 gange igen, hvis de går hen og overrasker mod Natus Vincere og slår dem. Derimod giver en Flipsid3 Tactics sejr mod fnatic hele 10 gange pengene igen.

Tallene er hentet klokken 13:45. Spil med omtanke.