Korruption og kvinder. Sådan er denne uges overskrift i FIFA-verdenen. Denne nyhed skal dog ikke handle så meget om, at der endelig er kommet en bunke anholdelser af højtstående medlemmer af den gennemsyrede korrupte FIFA-organisation. Nej, vi skal beskæftige os med noget langt mere positivt: Kvinder! Og det er kvinder, der kan finde ud af at håndtere boldene bedre end nogen anden. FIFA 16 vil nemlig byde på 12 af verdens bedste kvindelige landshold.

Der kommer ingen danske kvinder med i denne omgang. Vi må nøjes med at drible rundt med pigerne fra Brasilien, Canada, Australien, USA, Frankrig, Tyskland, Italien, Mexico, Sverige, Spanien, England og Kina. EA har haft spillerne i studiet til en omgang motion capture, og de burde være lige så livagtige som deres mandlige kolleger.

Ifølge EA Sports er kvindehold en af de mest efterspurgte elementer igennem de seneste år, og nu får vi altså chancen for at håndtere hele 11 spillere på én gang! De tolv hold kan dyste i Kick Off, Offline Tournament samt Online Friendly Matches. 

Kan kvinderne spille imod mændende, sidder du helt sikkert og tænker lige nu. Svaret er desværre nej. Som du kan læse i den officielle Q&A, tillader EA ikke en "kønnenes kamp".

Keeping in line with how women’s football is played in real life at this level, women’s national teams can only compete against each other in FIFA 16.

Der er lagt et stort arbejde i implementeringen af kvinderne. Det er ikke bare mandemodeller med kunstige bryster og læbestift. Udviklerne har rejst verden rundt for at indfange ansigter, frisurer og kropsbevægelser med både mobilt scanningssystem samt deres motion capture-hardware.

With FIFA 16, we’ve made the necessary advancements in gameplay, such as new locomotion and unique player models which were based on motion capture and 360 degree body scans of some of the games top female players. That allowed us to accurately and authentically represent how these athletes walk, run, sprint and move horizontally. To complement the realistic animations and attributes, our mobile head-scanning unit traveled the world in order to capture facial features and hairstyles, ensuring that the players look as realistic as possible.

Vi kan kun bifalde kvindernes indtog i FIFA. Spørgsmålet er dog, om du vil spille med dem, eller blot holde dig til de noget hurtigere og stærkere mænd? FIFA 16 udkommer til september på alskens platforme.