Weekend er bestemt ikke lig med, at Counter-Strike-spillere kan lægge musen på hylden og tage en slapper. Turneringerne fortsætter ufortrødent, ja nærmest med tiltaget styrke, henover hele weekenden. I dag har vi tre spændende kampe, hvor vi skal se to af Danmarks bedste professionelle hold og så vores helt egne drenge fra Gaming.dk, som bestemt heller ikke er at kimse ad.

Team dignitas leverer dagens første danskerkamp, hvor de skal op imod svenske VingeN kl. 11 i DreamHack Open Summer 2015 Closed Qualifier. Danskerne er stærke favoritter i kampen, og her spilles BO3. dignitas ændrer lidt i deres standard linup, da dupreeh vil agere standin for kjaerbye. 

Kl. 13.00 skal vores egne drenge hive tyske Freaks4U rundt i Virtus.pro Staff Cup #2. MumaCe, Klunk0, Trier, MENIX og DemoniC burde hive en sejr i land og sætte sig stærkt på kampen, der spilles som BO1.

Dagens topkamp med dansk deltagelse finder sted kl. 19.00, hvor de danske favoritterTeam SoloMid kaster sig frådende over franskmændende fra EnVyUs. Kampen spilles i ESL ESEA Pro League, hvor TSM lige nu sidder på en 4. plads. Der er dog stor forskel på, hvor mange kampe de forskellige hold har spillet, så placeringerne skal tages med et gran salt.

Kl. 11.00  dignitas vs.  VingeN - Stream endnu ikke kendt.
Kl. 13.00  Gaming.dk staff vs.  Freaks4U - Stream.
Kl. 19.00  Team SoloMid vs.  EnVyUs - Stream