Den eventyrlige Nathan Drake er nu det officielle ansigt på sonys konsoller. Det vidste udvikleren af Uncharted-serien, Naughty Dog, endnu engang ved E3 2015, hvor de blæste alt og alle væk med en særdeles imponerede demonstration af deres kommende Uncharted 4: A Thieves End.

Grafisk leverer Uncharted 4 det bedste, den lille PlayStation 4 kan præstere, og det er yderst lækkert at se på. Kampsystemet er blevet opgraderet siden vi sidst så Drake i action, og nu er det også blevet muligt at køre rundt i spillets køretøjer. I hvert fald en jeep, som vi ser i demonstrationen. 

Det hele ser så flot og underholdende ud, at man får sig et flashback til dengang, til dengang man så Indiana Jones for første gang. Spillet er selvfølgelig eksklusivt til PlayStation 4, og vi kan få fingre i det engang næste år.