"Swatting" er et nyt begreb, der desværre har gjort sit indtog i sproget meget hurtig og meget effektivt, da fænomenet har spredt sig som en steppebrand. Især i USA. Nu har New York Senator Charles Schumer fremsagt et nyt lovforslag, der skal afskrække folk fra swatting.

Kort sagt er swatting livsfarlig telefonfis, hvor der for eksempel ringes en bombetrussel eller gidselsituation ind til politiet, hvorefter de tager ud til pågældende adresse, hvor de intetanende ofre pludselig bliver udsat for politiets indtrængen. 


NY Senator Charles Schumer annoncerer sit anti-swatting lovforslag. Foto: WAER NEWS.

Swatting er en livsfarlig og meget dyr prank. Indtil videre er der så vidt vides ingen registrerede dødsfald i forbindelse med swatting, men folk får ar på sjælen. Og så koster det både tid og ressourcer at sende hele bombeholdet eller gidselholdet afsted. Senator Charles Schumer fortæller til WAER.org:

“What are our police, what are our sheriffs supposed to do, say ‘maybe it’s a prank’ and god forbid it isn’t? But it’s not just one police car or one sheriff’s deputy who comes over. You have to bring a bomb squad if it’s a bomb; you have to bring a hostage rescue squad if it’s a hostage rescue. And because it’s an emergency situation, all the squad cars that are anywhere in the area rush to the situation. Obviously that is dangerous.” NY Senator Charles Schumer.

Schumer foreslår derfor at gøre swatting til en føderal forbrydelse. Det hæver strafferammen på helt op til otte år, og så kommer de dømte også til at hæfte for alle brugte ressourcer i forbindelse med en eventuel udrykning. Og det er bestemt ikke billigt!

“We make the swatting perpetrator pay restitution. If the costs sheriff and police department $40 thousand to respond, they’re going to have to pay it back," Schumer said. "And a lien will be placed on their bank accounts, their homes, once it’s proven they’ve done this.” NY Senator Charles Schumer.

Lovforslaget skal nok primært ses som en metode til at få folk på andre tanker, inden de melder falske sager til politiet. Tilbage i maj måned fortalte vi om en canadisk teenager, der lige nu afventer dom for et rekordhøjt antal af swatting. Anklageren har ifølge Tri City News ønsket en dom på 16 måneder, ingen computer eller internetadgang samt 100 timers "community work". Amerikanske kriminelle kan muligvis se frem til langt hårdere domme, hvis Charles Schumer får sit lovforslag gennemført.