Minecraft er ikke et spil. Det har det faktisk ikke været længe. Det er et vaskeægte fænomen, hvis lige vi nok ikke får at se de næste mange år. Og fænomenet er voksende! For kort tid siden rundende udvikleren Mojang nemlig 20 millioner solgte Minecraft-spil på PC'en alene.

Mojangs Patrick Geuder forevigede øjeblikket på Twitter, hvor han, sammen med en flok Mojang-folk, tog et snapshop af det øjeblik, hvor tælleren rundede de 20.000.000 på salgs-trackeren.


Mojangs Patrick Geuder foreviger øjeblikket. Foto: Twitter.

De 20 millioner er dog kun på PC-platformen. Tilbage i maj måned rundede Minecraft 20 millioner solgte spil på Xbox 360 og Xbox One. Dertil kommer PlayStation 3 og 4, iOS og Android-versionerne, som vi desværre ikke har nogle præcise tal på. Tilbage i februar 2014 nåede spillet op på 100 millioner registrerede brugere, og det tal er nok ikke blevet mindre i de sidste halvandet år. Ifølge salgstælleren er der cirka 10.000 nye købere af PC eller MAC-udgaven hvert eneste døgn!

Mojangs grundlægger og hjernen bag Minecraft, Markus "Notch" Persson, har forladt firmaet for et godt stykke tid siden, og tilbage i september 2014 blev det dengang 40 mand store udviklerstudie opkøbt af Microsoft for 14,5 milliarder danske kroner. Dette her resulteret i en yderst flot fremvisning af Minecraft of Microsofts AR-headset, HoloLens, ved E3 2015.