Ubisoft havde store problemer, da de i 2014 udgav Assassins's Creed: Unity, der var en omgang bug-fyldt rod og med en performance, der var ganske horribel. Men husker du lidt længere tilbage, dukker en anden store sag på, nemlig hele missæren omkring den grafiske nedjustering af deres Watch Dogs. 

Da Watchs Dogs først blev annonceret til E3 2012, faldt alle på halen over, hvad vi kunne forvente at se i det endelige spil. Men da spillet endelig ramte hylderne, var grafikken kraftigt nedjusteret, selv på meget kraftige gaming-PC'ere. Det var spillerne bestemt ikke glade for, og det er noget Ubisoft nu tilsyneladende har lært noget af. Før du læser videre, kan du jo lige se den sammenligning som DigitalFoundry har lavet.

Balladen omkring nedjusteringen ramte Ubisoft hårdt, også på pengenpungen. Nu har CEO Yves Guillemot så endelig taget bladet fra munden i et interview fra The Guardian og fortalt lidt om, hvordan dette har påvirket Ubisoft her lidt over et år efter udgivelsen. 

"It’s a real challenge to create those types of games. When they come out, especially the first iterations, they are not perfect on everything. We think we launched a good quality game for a first step in a new brand with a new technology. It’s just so complex – seamless multiplayer, connectivity with mobile and tablets, so many things – it was maybe a bit too much for a first iteration." - Yves Guillemot.

Sandkasse-spillene er nok iblandt de mest komplekse spil, man overhovedet kan lave. Ubisoft virkede overraskede over, hvor svært det var at lave sådan et spil og samtidig implementere multiplayer, tablets og spillets mange systemer. Da de viste det frem i 2012 kørte det efter sigende på en meget potent PC med to Nvidia GTX 680'ere, der var absolut "top of the line". Sådan et dyrt setup er det de færreste, der har (idag ville det svare til to GTX 980'ere), og nu fortæller Yves Guillemot, at Ubisoft kun viser spil frem på "target hardware", altså den hardware spillet er optimeret til rent faktisk at køre på.

"With E3 2015 we said, OK, let’s make sure the games are playable, that they’re running on the target machines." - Yves Guillemot.

Udgivere vil selvfølgelig gerne vise deres spil på bedst mulige måde. Men hvis spillet kræver TITAN X i sli, er det de færreste spillere, der kan komme til at se spillet, som det bliver fremstillet, og så risikerer firmaerne en stor lussing fra forbrugerne. 

"When we show something, we ask the team, make sure it’s playable, make sure gamers can immediately see exactly what it is. That’s what we learned from the Watch Dogs experience – if it can’t be played on the target machine, it can be a risk." - Yves Guillemot.

Om Ubisoft formår at holde sig til denne nye linje ved vi ikke. Og de er bestemt heller ikke det eneste firma, der viser noget frem, som ikke kan holdes. Der er utallige eksempler herpå. Det er dog betryggende, at CEO'en for en af verdens største udgivere, nu virker til at have fanget det gigantiske vink med en vognstang, som blev givet efter Watch Dogs.