Sidder du i øjeblikket med et fader/moder instinkt, der ikke bliver udnyttet? Så tør dine tårer væk, og få et smil på læben! Nu har du nemlig mulighed for at adoptere din helt egen N00B! I en tråd kreeret på Reddit bliver garvede Hearthstone veteraner opfordret til at tage et heldigt individ under vingen, og vise dem de lækre tips og tricks man opsamler, når man bliver bedre til Hearthstone.

Et community der hjælper 

Allerede 4 timer efter tråden blev opslået, er der 26 spillere der har meldt sig til at undervise. Mange af de pågældende spillere har ramt "legend"(red. højeste league i Hearthstone) flere gange, hvilket viser, det ikke bare er den gennemsnitlige spiller, det er muligt at få undervisning af. Systemet er sat op således at hvis man ønsker at adoptere, skriver man sit battle.net "battletag", og derefter et par linjer om en selv i forhold til Hearthstone. Det kunne for eksempel være hvilke decks man spiller mest, hvor mange wins man får i gennemsnit i arena, og ens højest opnåede rank i ranked play. 

Hvis man ønsker at blive adopteret, skal man sådan set bare tilføje et af disse gavmilde mennesker til sin venneliste, og skrive en besked. Man får virkelig indtrykket af et community, der står klar til at hjælpe nye spillere. Det er ikke mere end 24 timer siden den meget anerkendte spiller, Trump, lagde en undervisningsvideo ud. Ja, i den tid det har taget mig at skrive denne artikel, er tråden gået fra 42 kommentarer til 83! Vil du være den næste mester i Hearthstone? så er det bare at komme i gang!