Vi er så småt landet på den anden side af sommerferien, og der er en masse nyt på vej hos os. 

Først og fremmest vender vi tilbage til rødderne og flytter alt fokus tilbage på CS:GO og LoL indenfor e-sport. Dette sker meget snart, og der kommer en fin lille opsummering omkring denne nye ændring inden længe. 

Men det betyder også, at vi mangler friske talenter til at dække CS:GO scenen sammen med os.

Vi søger derfor to til tre CS:GO skribenter til staben. 

Viser du dig at være den skribent, der løfter arbejdet og virkelig sørger for super nyheder, så kan du blive en del af selve hovedredaktionen. Som en del af redaktionen vil du grundet dit super arbejde være med i en lønpulje. Du kan derfor ende med at få løn for at skrive om et spil du elsker - det er sgu da total herligt. Mere pizza! 

Detaljerne omkring det vil være en del af dialogen med os, hvis du skulle være den der lander en videre samtale. 

Hvad ser vi gerne i dig:

  • Du skal drømme om CS:GO og tænke RELOAD når du smider gaflen ned i aftensmaden!
  • Det vil være super godt hvis du kan formulere dig godt og friskt på dansk
  • Grundet mulige rejser til events for dækning, skal du helst være mindst 16 år gammel
  • Du må gerne have en glød for at skrive nyheder og gerne have idéer til egne spændende artikler
  • Der skal være tid til skole, arbejde osv. men vi forventer, at alle crew også viser aktivitet for GDK og esporten
  • Vi bruger Skype til at tale sammen, da vi er et stort fællesskab, så det skal du have installeret
  • God humor og frisk personlighed. Vi er flere end 20 unge i GDK og snakken ruller derud af på Skype

 Der er selvfølgelig også noget i den anden ende, som vi kan tilbyde dig:

  • Du bliver en del af en underholdende og hyggelig gruppe af unge, der elsker esport
  • Har du aspirationer om at arbejde indenfor IT, admin, journalistik eller lignende, kan vi hjælpe dig godt på vej med både feedback, læring, anbefaling, praktikplads og meget mere
  • Mulighed for at blive en del af den lønnede redaktion 
  • Du får feedback på det du skriver og alle hjælper hinanden med at løfte dækningen
  • Få adgang til crew konkurrencer - den seneste er to partout billetter til Skanderborg Smukfest 2015
  • Vær en del af holdet når vi rammer de danske LAN events og møde kernen af dansk esport

Skulle det have fanget din interesse, så er det nu du skal skrive en ansøgning. 

Skriv lidt om dig selv, hvor du er fra, din vinkel og iver for CS:GO - og meget gerne forbered en tilfældig artikel. Hvis du bliver udvalg til videre samtale, så vil du blive bedt om at fremsende en artikel, så vi kan se hvordan du skriver. 

Du sender din ansøgning til [email protected]