De sidste fire dage har bestået af en omgang intens Counter-Strike: Global Offensive. I det tyske rige har ESL One Cologne fundet sted, hvor finalen mellem Team EnVyUs og Fnatic for få sekunder siden blev afgjort.

Fnatic lukkede eventen mod Team EnVyUs med en imponerende 2-0 sejr. Holdet vandt første map i overtid efter en utrolig tæt kamp, og med endnu et map i hus blev de derved vinderne af ESL One Cologne 2015. Fnatic har nu vundet tre majors i alt, hvilket er rekorden.

Her ses Fnatic, der stolt viser ESL One trofæet frem til de mange larmende tilskuere.

ESL One Cologne holder en samlet præmiepulje på knap 1,7 millioner danske kroner, som vil blive fordelt således blandt de 16 deltagende hold:

  • 1. plads: 661.550 kr.
     Fnatic
  • 2. plads: 330.775 kr.
    Team EnVyUs
  • 3.-4. plads: 165.388 kr.
     Team SoloMid
     Virtus.pro
  • 5.-8. plads: 66.155 kr.
     Natus Vincere
    Team Kinguin
     Ninjas in Pyjamas
    Luminosity Gaming
  • 9.-16. plads: 13.231 kr.
    Counter Logic Gaming
    Cloud9
    Renegades
    FlipSid3 Tactics
    Team eBettle
    Team Immunity
    Titan
    mousesports

Dette betyder desværre, at der ikke er flere kampe på programmet, men det har været fire fantastiske og spændende dage. Der har været skuffende øjeblikke, imponerende holdsammenspil og spektakulære stunder, hvor kæbepartiet ramte til gulvet.