Vinderholdet i League of Sharks' League of Legends turnering er netop blevet fundet, efter en BO5 mellem GEEKcore og Nexium v2 blev afviklet på den store scene her ved NPF #16.

Det var dog ikke den mest spændingsfyldte kamp, der fandt sted her i Fredericia. GEEKcore var de klare favoritter, og de kunne også hive tre sejre i hus uden de store problemer. Udover æren og titlen, så fik de dermed også en check på 25.000 danske kroner, som de kan tage med sig hjem.

GEEKcore:

  • Tri "k0u" Tin Lam
  • Martin "Wunderwear" Hansen
  • Kasper "Kobbe" Kobberup
  • Kristoffer "P1noy" Pedersen
  • Daniel "Wendelbo" Wendelbo

Det betyder derfor også, at Nexium v2 måtte nøjes med en andenplads, eftersom de ikke var i stand til at overmande drengene fra GEEKcore. De kan dog trøste hinanden med deres check på 15.000 danske kroner.

Nexium v2:

  • Nick "Gnig"
  • Lemniai "Ikebi" Kévin
  • Vikter "Svikter"
  • Elias "Ohq v1"
  • August "TPL Quixeth" Nyheim