En eftersøgt tyv blev i går aftes anholdt i byen Chongqing i Kina for at have stjålet bærbare computere, skriver det kinesiske nyhedssite Baidu Tieba.

Den eftersøge mand var i forvejen kendt af politiet for tidligere forbrydelser, og da de modtog en anmeldelse om at han havde stjålet nogle bærbare computere, og var blevet fanget af overvågningskameraet, tog de ned på den lokale netcafé, hvor de fandt ham i færd med at spille League of Legends. Da betjentene viste ham arrestordren, sagde han blot: "Jeg kan ikke svigte mit hold. Jeg tilstår alt, hvis I lader mig spille færdig". 

Politiet accepterede dette vilkår, og ventede til han havde spillet færdig, hvorefter han blev anholdt og taget med på stationen til afhørelse.