DreamHack Masters Malmö er en af årets største CS:GO turneringer, hvor 16 hold kæmper om 1,7 million kroner fra d. 12 til 17 april. Af de 16 hold, så har 8 fået en direkte invitation, og de sidste 8 pladser findes igennem online kvalifikationsturneringer, hvor 3 af pladserne går til Nordamerika, 1 til Asien og 4 til Europæiske hold.
De otte direkte inviterede hold, som må anses for verdens bedste hold består af:

Fnatic
Natus Vincere
EnVyUs
Astralis
Luminosity Gaming
Virtus.pro
Ninjas in Pyjamas
FaZe 



De 16 hold spiller gruppestadiet fra d. 12-14 April, hvorefter 8 går videre til kvartfinalerne, som foregår i Malmö Arena d. 16-17, hvor DU har mulighed for at se holdene i Malmö for 270 kr

De online kvalifikationer foregår således, at 8 hold kvalificere sig igennem en åben signup, hvor der spilles Bo1. De møder derefter 8 inviterede hold, som fx Dignitas eller SK Gaming og spiller Bo3s, som afgør hvem der er at finde i Malmö. Der kan findes mere information omkring online kvalifikationerne her.

DreamHack Masters Malmö ligger derudover næsten som en forlængelse af majoren MLG Columbus 2016, 29 marts til 3 april. Hvor de otte direkte inviterede teams ved DreamHack Masters Malmö også er de otte hold, som blev top 8 ved den sidste major DreamHack Open Cluj-Napoca.


Om vinderen af MLG Columbus 2016 kan fortsætte dominansen i Malmö, eller om et andet hold tager titlen bliver spændende at se. Uagtet så bliver DreamHack Masters Malmö en af årets mest spændende turneringer.