Det er gået forrygende indtil videre med hensyn til spilforslag, og det er derfor tid til at rode sig ud i noget, som nogen måske ville kalde dumt. Danske spil har nemlig sat odds på den sidste af 4 kvartfinaler i den danske CS: GO Danmark Liga.

I aftes endte den tredje af kvartfinalerne i slutspillet med 2-1 til favoritterne fra Alpha Gaming, og der tages nu et kig på den kommende og sidste, der afvikles i aften klokken 21:00.

Overskuddet er kommet op på 1674 kroner indtil videre, og det er netop derfor, at det kan ses på som accepteret at lave et lidt våget spil.

Singularity også kendt som det tidligere Aim.eSports Black, må ses at være favoritterne til aftens opgør, men der er alligevel flere ting, der indikerer, at en overraskelse er mulig. Eastern Vikings formåede nemlig at præstere over en længere periode i CS: GO Danmark Ligaen. Her endte de næsten lige i tabellen med aftens modstander, hvor Singularity blot havde et mere point, hvilket adskilte dem fra henholdsvis 5. og 4. pladsen i ligaen.

Selvom Eastern Vikings tabte i weekenden til Singularity ved League of Sharks af to omgange, lægger undertegnede alligevel sin tillid til holdet. De formåede nemlig som påpeget at præstere over en længere periode online, hvor de ligeledes spillede uafgjort i en BO2 med Singularity.

Gaming.dk fangede en af Eastern Vikings spillerne, Kenneth "Squidi" Jensen, der havde følgende at sige forud for kampen:

Vi ser frem til kampen, da vi sjældent har spillet med i et slutspil, hvor der er så meget at kæmpe for. Vores forberedelser har ikke været, som vi ønskede, da vi splittede med vores 5. mand lige inden playoff. Så det oplagte ville nok være at vores forventninger var sat ned, men vi føler at vi har fundet den helt rigtige stand-in.
Der er en del historie mellem vores hold og Singularity, så det er nok den kamp, som vi vil gøre aller mest for at vinde. Så vi håber på, at så mange som muligt kommer ind på streamen og følger med, vi skal nok gøre alt, som vi kan, for at dem som støtter os ikke bliver skuffet.
Vi takker Eastern Vikings for at have givet os muligheden, de er der altid for os.

Selvom det er en stor gave fra Danske Spils bookmakere, er der ingen tvivl om, at der skal lidt held til, og vi krydser altså fingrene for, at underdog holdet forhåbentlig avancerer i turneringen.

Anbefales: Eastern Vikings (odds: 7,00)

Samlet odds: 7,00
Personlig indsats: 200 kr.

Husk at spille med omtanke. Ovenstående analyse er skribentens egen holdning. Tallene er hentet klokken 00:13.

Kampen kan følges på CS: GO Danmark Ligaens officielle twitch kanal fra klokken 21:00.

Watch live video from CSGODanmarkTV on www.twitch.tv