Warcraft-universet rammer det store lærred, og det bliver spændende at se, om det lykkedes at overføre universet til filmen. Som resuméet fortæller, er det får vi at se en bred vifte at de allerede kendte personer og racer.

Porten er åbnet. En magisk portal giver orkerne fra den døende planet Draenor mulighed for at invadere det magiske rige Azeroth. Troldmændene, der våger over Azeroth fra deres citadel Dalaran, er ikke længere i stand til at beskytte denne verden, og kongen af Stormwind må kalde alle racer i Azeroth til hjælp for at imødegå truslen; mennesker, elvere og dværge. Men linjerne er ikke klare for på begge sider er der enkelte, der følger deres egen dagsorden og har svingende loyalitet. Når det drejer sig om overlevelse eller udslettelse, er det ikke let at dømme om godt og ondt.

Hvis man fulgte med i de sidste to Q&A's omkring filmen ved BlizzCon, har det været en ganske interessant oplevelse, hvor især snakken om ikke bare at skildre orker som onde og mennesker som gode har været fremme, og dermed giver universet mere dybde.
Hvor meget der er blevet ændret, for at gøre det muligt at fortælle en god historie, vil vi få svar på d. 26. 


Samtidig er et af de store spørgsmål: Hvor god er CGIen? Hvis vi bruger traileren som eksempel, så ser det mere end lovende ud:

Instruktøren Duncan Jones kan ikke betegnes som en ukendt instruktør. Tidligere har han også instrueret thrilleren/dramafilmane Source Code, som havde stor succes på markedet. Derudover er Travis Fimmel også på rollelisten, som er set i den igangværende TV-serie "Vikings", så forventningerne hos fans kan kun være høje.


Derudover bliver Assassins Creed også filmatiseret, hvor Michael Fassbender er at finde i hovedrollen.

Desværre har en stor del af tidligere filmatiseringer af computerspil været en gang makværk, men ifølge de første anmeldelser, er Warcraft filmen en imponerende forestilling.

Har du planer om at se den nye Warcraft film?