Den danske spiller Daniel "mertz" Mertz er joinet IMPERIAL, et hold med historiske spillere som Henrik "FeTiSh" Christensen og Bo "Wantz" Vestergaard.

mertz har gået uden et hold at spille for, siden han blev udskiftet af Nicolai "glace" Jensen i det tidligere Copenhagen Wolves hold. Derefter var mertz dog set spille sammen med et internationalt hold, bestående af velkendte spillere som Mathieu "Maniac" Quiquerez og Alexander "SKYTTEN" Carlsson. Nu står mertz klar i IMPERIAL, som i dag skal spille deres sidste to kampe i ESEA Open. 

Gaming.dk har fanget mertz, for at høre hvordan det gik til, at han valgte at joine IMPERIAL:

Mange af dem jeg har spillet sammen med for nyligt, har rådet mig til at starte lidt mindre, end hvad jeg har sigtet efter førhen. Det var derfor ideelt, at starte hos et hold som IMPERIAL. Med træning kan vi blive rigtig gode, og opnå lige så "store" ting som førhen. FeTiSh kontaktede mig, før de fik sat holdet på banen, inden jeg joinede Copenhagen Wolves, men dengang havde jeg ikke tænkt over, hvor det kunne ende henne, og sagde derfor nej. Men for nyligt fik jeg tilbuddet igen, og sagde denne gang ja. Som sagt tidligere, vil vi helt klart blive et hold man skal kigge efter, det er jeg ikke i tvivl om, og jeg håber på at kunne lære en masse fra de her "tidligere" legender.

mertz fortæller også, at kaspeR røg ud af holdet grundet inaktivitet, da han ikke havde tid til at spille med holdet. Både holdet og kaspeR var enige om beslutningen.

Med mertz i IMPERIAL, er deres fulde lineup følgende:

  • Henrik “FeTiSh” Christensen
  • Bo “Wantz” Vestergaard
  • Sørenn “socN” Falke
  • Kevin “KS” Svenningsen
  •  Daniel "mertz" Mertz