Da vi også har været lidt på ferie, har vi ikke fået fulgt op på denne uges nyheder. Derfor samler vi op i denne artikel.

Seven11 diskvalificeret fra POWERLAN efter indrømmelse af snyd

Det sker på baggrund af at Taymaz "Tay" Babaiasl har påstået af flere af spillerne har spillet med snyd, for at kvalificere sig til POWER LAN i et interview til Dust2.dk, som du kan læse det fulde uddrag af her.

Det har resulteret i af holdet er blevet diskvalificeret fra POWER LAN, som har skrevet denne meddelelse på deres Facebook.

Der er desværre idag den 29/7-16, blev offentliggjort en nyhed som er rigtig trist for os som arrangører og generelt for det danske CS:GO Community.

Taymaz “Tay” Babaiasl har kontaktet Dust2, med en udtalelse om, at tre af spillerne fra Seven11, bevidst har brugt snyd for at sikre sig kvalifikation til Power-lan Mesterskaberne, deriblandt “Tay” selv.

Vi accepterer selvfølgelig ikke snyd og kan naturligvis heller ikke acceptere hvis sådan er benyttet, i en kvalifikation som vi har afholdt.
Det er derfor besluttet, at “Tay”er udelukket fra alle CS:GO Danmark aktiviteter permanent. Det samme gør sig gældende for “Xanzir”, som ligeledes har indrømmet brug af snyd.
“Tixum” er det besluttet at give 5 års udelukkelse fra alle CS:GO Danmark aktiviteter. Årsagen til den kortere periode i “Tixum”’s tilfælde er, at der ikke foreligger en direkte indrømmelse af brugen af snyd, men i stedet bygger på udtalelser fra flere spillere på den danske scene samt længere tids mistanke.

Årsagen til at vi valgte at undersøge sagen nærmere, før vi kom med en udtalelse, er fordi der de foregående dage, er kommet flere forskellige beskeder ind til vores head-admin, hvor der har været forskellige udlægninger omkring situationen på holdet Seven11. Disse har dog ikke været med nogen relevans for at der skulle være brugt snyd eller ej, men i højere grad beskeder, hvor “Tay” og “Xanzir” forsøger at få os til at udelukke de resterende tre spillere fra Power-lan, da de ikke ønsker at se dem deltage og “Tay” samt “Xanzir” mener at de skal træffe afgørelsen, på vegne af alle fem spillere.

Ud fra de beskeder vi har modtaget, er der klare indikationer på, at dette kunne være en direkte hævnakt fra “Tay”, da man ikke ønsker at se, det resterende Seven11 lineup deltage, grundet de før omtalte interne stridigheder på holdet.

Vi må dog konstatere at på trods af diverse interne stridigheder på holdet Seven11, så hverken kan eller vil vi ignorere en direkte tilståelse fra et medlem, som var en del af det lineup som kvalificerede sig til Mesterskabet.

Vi som arrangører er kede af situationen og syntes det er beklageligt for Ago "exigo" Haurdic og Ismail "refrezh" Ali, at de bliver revet med i sådan en situation, når de ud fra hvad vi kan se, er fuldstændig uden skyld i brugen af cheat.

Seven11 vil blive udelukket fra Power-lan, da vi uagtet om vi tror det er en hævnakt eller ej, ikke kan se igennem fingre med, at en spiller indrømmer at skulle have brugt cheat og dermed har givet hans hold en unfair fordel i kvalifikationen.

Det betyder samtidig at vi står med et ledig spot til Power-lan Mesterskabet. Da der er kort tid til Power-lan løber af stablen har vi valgt at afvikle en Last Chance Qualifier, som vil blive afviklet hurtigst muligt. Vi melder mere ud om denne LCQ når vi har både hold og dato på plads.

Det er dog påstand mod påstand, men hvis det er sandt er det en sørgelig håndfuld individer.

cadiaN, glace og tenzki med nyt team

Mere positivt er det at se, at Casper "cadiaN" Møller, Jesper "TENZKI" Plougmann og Nicolai "glace" Jensen har fundet sammen med Mathieu "Maniac" Quiquerez og Kevin "HS" Tarn. De vil også deltage i POWER LAN under navnet Unity, hvor de i deres online kampe er gået under navnet TBA.
Det bliver spændende at se, hvordan holdet kommer til at præstere, men det er et hold med en masse erfaring fra hold som Titan, Copenhagen Wolves, SK og Dignitas.

Nicolai "glace" Jensen
Jesper "TENZKI" Plougmann
Casper "cadiaN" Møller
Mathieu "Maniac" Quiquerez
Kevin "HS" Tarn

Holdet består af en solid trup, men om der er nok firepower til at udfordre T2 holdene, må tiden vise.

Virtus.pro vinder overbevisende ELEAGUE

Virtus.pro og Fnatic leverede en underholdende finale kamp, hvor det polske mandskab var i højeste gear, og outaimede samt udtænkte Fnatic gang på gang. En af de mest vanvittige omgange kom i runde 7 på Mirage, hvor VP med pistoler og decoys skabte kaos og fik det fulde moment i spillet.

Det polske mandskab har gang på gang vist, at hverken alder ikke er nogen hindring, hvor både Wiktor ”TaZ” Wojtas og Filip ”NEO” Kubski stadig kan følge med de unge spillere. Der er dog ingen tvivl om, at Janusz ”Snax” Pogorzelski er holdets stjernespiller, som han viste gentangende gange i går. Modsat for Fnatic så afsluttede Olof ”olofmeister” Kajbjer finalen med en ADR på 54,6, hvilket er voldsomt lavt for en spiller af hans kaliber. Det var også primært den nyeste tilføjelse i form af Dennis ”dennis” Edman, som holdte Fnatic inde i kampen, og hans evner med pistoler er blandt den absolutte elite i spillet.

Der var dog den sidste store turnering i godt en måned, hvor den næste store bliver Starladder i-League StarSeries Season 2, som spilles i Kina, og har en præmiesum på $300,000. Det bliver spændende at se, hvilke hold laver udskiftninger i denne periode, hvor rygterne går på at EnVyUs, Natus Vincere og Fnatic står til at skifte spillere.

Hvis du skulle komme til at mangle at se CS:GO, så kan det absolut anbefales at se Thooorin’s reflection series. Hans sidste snak var med Spencer ”Hiko” Martin, og varede knap 3 timer, hvor de blandt andet snakkede om Hikos tur fra Cloud9 til Liquid, samt s1mple og problemerne med ham.