Både Heroic og Rogue er draget direkte videre fra POWER LAN, som Heroic vandt efter sejr over Astralis og Dignitas, til Northern Arena i Canada, hvor de vil kæmpe mod 14 andre hold om en præmiepulje på 100.000$. De er dog ikke de eneste danskere, da Asger ”AcilioN” Larsen spiller for det internationale Splyce. Mange af de deltagende hold har foretaget udskiftninger, og der er rigtigt gode muligheder for dansk triumf. Vi har delt turneringen op i to dele, hvor der i denne vil blive fokuseret på holdene i gruppe A og B. Herunder er alle holdene og deres grupper.

Gruppe A Gruppe B Gruppe C Gruppe D
Immortals OpTic Gaming Cloud9 Heroic
NRG eSports Team SoloMid Rogue Selfless Gaming
Counter Logic Gaming       Echo Fox complexity Gaming    Splyce
Synthetik Gaming Luminosity Gaming   Ace Gaming Winterfox


Immortals skiftede Gustavo "SHOOWTiME" Gonçalves ud for SK coachen, Wilton "zews" Prado, der også coachede en del af holdet, da de hed Games Academy. Han er genindtrådt som aktiv spiller, hvilket efter Valves udmelding omkring coaches ser ud til at have været en rigtig god beslutning. Holdet har haft en række fornuftige resultater med zews, men det var også at forvente, da holdet har haft en række gode internationale events, hvor de f.eks. vandt DreamHack Summer med en 2:0 sejr over NiP. Niveauet for holdet er enormt svingende, f.eks. da de mødte Cloud9 i CyberPowerPC turneringen, hvor de blev udmanøvreret, outaimed og kørt over. Det kan ske, men mængden af situationer, hvor de var +1 og stadig tabte omgangen var meget overraskende. Det var selvfølgelig online, og de spillede med en stand-in, men holdet er ikke ved fuld styrke. Det behøves de dog heller ikke for at gå videre fra gruppen.

NRG eSports viste glimt af potentiale, da de spillede mod Astralis i ELEAGUE, hvor Johannes ”tabseN” Wodarz var et bæst og langt den bedste spiller på serveren. Han har dog ikke kunne ramme samme niveau, og de andre spillere har ikke kunnet overtage. Holdet har udvekslet maps med Selfless og er blevet kørt over af Cloud9 og Immortals. NRG har ikke fremvist et solidt niveau, og selvom de stod bag et af de største upsets i CS:GO ved at vinde over EnVyUs 2:1 med en stand-in, så er der langt mellem holdets gode resultater. Ud over tabseN så har holdet ikke et stærkt aim lineup, og selvom Fatih ”gob b” Dayik utvivltsomt er en god igl., så er hans tal blodrøde og over de sidste 3 måneder er hans rating 0.69, hvilket er, taget regionen taget i betragtning, enormt lavt. Kan NRG ikke skille sig ud ved Northern Arena, så må man forvente, at der snart sker udskiftninger i NRG.

Counter Logic Gaming er inde i en genopbygningsfase, hvor både deres tidligere coach og igl. Faruk "Pita" Pita og to stjerner Josh "jdm64" Marzano og Tarik "tarik" Celik er draget til andre hold. De byttede jdm64 for Kenneth "koosta" Suen, som aldrig faldte til i Liquid eller blev sat op til succes. Til at erstatte deres to stjerner har de indhentet de unge og relativt ukendte spillere Ethan "nahtE" Arnold og Yassine "Subroza" Taoufik, som har spillet for hold som eUnited, ACE Gaming og Noble eSports. Det er to skridt op ad rangstigen for de to unge spillere, og hertil kommer, at koosta har videregivet AWPen til den tidligere igl. Stephen "reltuC" Cutler, og James "hazed" Cobb har overtaget rollen som igl. samtidig med at være holdets entry. Rent rollemæssigt kan det ligne et miskmask af kaos, og det virker ikke til, at holdet fuldt udnytter deres ressourcer i form af talent eller organisation til at indhente stærkere spillere. Det giver dog mere mening, hvis man ser dette interview med Hazed. Deres første kampe med det nye lineup har dog ikke været voldsomt imponerende, men der er nok ingen tvivl om, at hvis det skal lykkes for holdet, så er det et længere projekt.

Synthetik Gaming er et helt ukendt hold, og de kvalificerede sig til Northern Arena igennem den online kvalifikation, hvor de mest kendte hold var de kvindelige hold fra Selfless og Counter Logic Gaming. Holdet ligger pt. nr. 4 i NA ESEA Open, og det ville være overraskende, hvis holdet kunne gøre skade på holdene i deres gruppe. Når det er sagt, så er ingen af de tre andre hold i topform, og kommer de svingende fra start, så kan de måske presse en tæt kamp eller sejr ud. Man skal dog ikke undervurdere de mere ukendte hold, som Crowns Esports Club viste ved ESEA Global Premier Challenge, hvor de endte i finalen mod Mortal Kombat, og smadrede et hold som Echo Fox på vejen.

For gruppe A vil det være overraskende, hvis ikke Immortals gik videre, og derudover bør kampen stå mellem det stærkere teamwork fra NRG og det nye lineup fra CLG. Det er nok ikke fantastisk CS, som vi får at se fra holdene i gruppen.

OpTic Gaming har siden deres indhentning af Óscar ”mixwell” Cañellas set stærkere og stærkere ud, men holdet har indhentet endnu en stjerne i form af Tarik "tarik" Celik. Det blev på bekostning af Peter "stanislaw" Jarguz, men rygterne går på, at han er blevet hentet ind igen på holdet og skal være igl. og erstatte Damian "daps" Steele. Holdet mangler dog at få kørt tarik ind i rytmen, og tarik har fortsat sit skuffende niveau fra de sidste 3 måneder, hvor hans rating ligger på 0.90, som er meget skuffende for en spiller, som længe var omtalt som en stjerne med potentiale til at blive en superstjerne. Det er dog ikke relevant for holdets chancer ved Northern Arena, da tarik ikke deltager, da hans brors forlovelsesfest er under turneringen, og holdet deltager med deres gamle lineup bestående af både stanislaw og daps. Holdet kan dog prise sig lykkelig for deres gruppe, da de har det rå aim til at outaime alle holdene i deres gruppe. Har mixwell en solid turnering, så er OpTic en trussel for de andre hold, men deres koordination og taktikker må antages at stå svagere end mange andres, og de skal have enten Keith "NAF" Markovic eller Will ”RUSH” Wierzba til at træde i karakter, hvis de skal gøre sig håb om en placering højere end kvartfinalen.

Team SoloMid mistede Timothy "autimatic" Ta til Cloud9, men fik indhentet Skyler "Relyks" Weaver i stedet. Relyks er ikke en dårlig indhentning, og han viste gode takter, da han med Selfless mødte G2, NiP og OpTic ved ELEAGUE. Holdets mest bemærkelsesværdige sejr var mod Astralis ved ECS Season 1, hvor danskerne overmodigt lod TSM udfordre dem på Cobblestone og blev straffet for det. Holdet har talentet til at gøre skade, hvor de unge spillere i form af Russel ”Twistzz” Van Dulken og Hunter ”SicK” Mims har vist, at de kan spille op med topholdene. Med tilføjelsen af Relyks, så bliver det et interessant hold at følge fremadrettet og med NA scenen pt., så kan de godt indhente en solid placering ved denne turnering.

Echo Fox har haft en masse hype pga. Sean ”seang@res” Gares, men holdet har aldrig formået at indløse forventningerne, og deres største bedrift var at vinde Dust2 mod Natus Vincere ved ELEAGUE. Holdet har lige deltaget i ESEA Global Premier Challenge, hvor de gik ind som en af favoritterne, men udover at vinde en tæt kamp mod Chiefs 16:13 på Nuke og mod ENCE 16:12 på Cache, så fik de prygl. Først af tyskerne fra ALTERNATE aTTaX, men den mest overraskende var de svenske drenge fra Crowns Esports Club, som slagtede Echo Fox 16:10 og 16:5 og må regnes for det 5-6 bedste hold i Sverige. Echo Fox står i samme situation som NRG, at de snart skal vise, at der er muligheder i holdet. Holdet står dog også i den situation, at de sidste to lans har været jammerligt ringe, hvilket også til dels kan ses på deres samlede stats, hvor ikke en er over 1 i rating. Der er talent, struktur og taktik på holdet, men det ser ud til at fejle gang på gang.

Echo Fox 3 måneders lan stats

Luminosity Gaming er et navn, som vi var vant til at se meget igennem sidste år og efter at have stiftet bekendtskab med det nuværende SK lineup, så har de igen indhentet et brasiliansk hold. De har dog langtfra samme firepower eller taktiske snilde som deres forgængere, og der er lang vej for dem, hvis de skal tage skridtet op til Immortals. De har spillet tæt med Selfless og Echo Fox, men får klø af deres landsmænd fra Immortals. Selvom de andre hold har haft en vis ustabilitet, så er det absolut det svageste hold i gruppen.

Gruppe B er en finurlig gruppe, hvor ingen af holdene er på fuld styrke, men både OpTic og Team SoloMid har potentiale. Hvorimod Echo Fox er under et enormt pres for at vise, at nederlagene til T3-T4 EU hold var en engangsforestilling. Luminosity kan spille uden samme pres som de andre hold, men står svagere i samtlige aspekter og skal nok ikke sætte næsen op efter mere end tætte nederlag. Gruppe C og D vil blive dækket i anden del. 


Hvordan tror du, at de to grupper spiller sig ud?