"Dette år bliver året, hvor Sydkorea ikke dominerer hele turneringen". Hvert år siden det første "rigtige" World Championship i sæson 2, er der blevet diskuteret udtalelser som ovenstående. Dette er ikke anderledes i år, hvor mange fans og endda eksperter har udtalt, at vesten reelt har en chance i årets verdensmesterskaber.

Dette er en debat, som blandt andet den nordamerikanske League of Legends ekspert og kommentator Joshua "Jatt" Leesman år efter år har involveret sig i. I år har eksperten offentliggjort hans tanker i et Twitlonger opslag, hvor han reflekterer over netop denne diskussion og giver både argumenter for og imod påstanden.

I opslaget giver Jatt eksempler fra de tidligere år, hvor historien var omtrent den samme. Hvert år har der været ét eller to vestlige hold, som fans og enkelte eksperter mente kunne nå langt og potentielt komme helt til finalen. Hver år er de givne hold blevet banket af Sydkorea eller Kina.

- I 2013 var holdet Cloud 9, som alles øjne og ører var rettet mod, der havde domineret NA LCS med en svimlende 25-3 rekord i sæsonen. Her faldt det omtalte hold dog efter en enkelt serie, hvor de tabte 2-1 til det europæiske Fnatic, der derefter faldt 3-1 i semifinalen mod det kinesisk hold Royal Club Huang Zu.

- I 2014 var de to hypede hold fra vesten henholdsvis Alliance fra EU og Team SoloMid fra NA. Dette år så vi Alliance ende på en 3. plads i gruppespillet bag Cloud 9 og Najin White Shield. Samtidig så fans Team SoloMid og Cloud9 blive gennembanket af henholdsvis Samsung Galaxy White og Samsung Galaxy Blue i hver deres kvartfinale.

- I 2015 var holdet det europæiske Fnatic, der havde opnået en 18-0 rekord i den europæiske LCS sæson og smadret samtlige hold gennem playoffs. Holdet blev af mange kaldt det bedste vestlige hold til nogensinde at deltage i et League of Legends verdensmesterskab. Holdet faldt i semifinalen med en 3-1 sejr til daværende KOO Tigers, alt imens det andet europæiske hold Origen blev banket sammen af det andet sydkoreanske hold SKT T1.

I dette års 2016 har vi det ekstremt hypede Team SoloMid, der hele summer split dominerede NA LCS og har vist et niveau i deres sammenspil, der ikke hidtil er set fra organisationen. Holdets danske superstjerne mid laner Søren "Bjergsen" Bjerg har selv udtalt i et interview med Berlinske, at alt under en semifinale placering for holdet vil være en fiasko. 

Men Team SoloMid er i den muligvis hårdeste gruppe med europæiske Splyce, kinesiske Royal Never Give Up og sydkoreanske Samsung Galaxy. Historisk set har de nordamerikanske hold ikke haft noget at skulle have sagt, når det kommer til den internationale scene og især Worlds. Regionens højeste placering nogensinde er kvartfinale placeringer, hvis man ikke tæller sæson 1's uofficielle verdensmesterskab med, der udelukkende havde europæiske og nordamerikanske hold til stede.

Europa har på denne front klaret sig lidt bedre, med en sejr til sæson 1's "verdensmesterskaber" efterfulgt at flere semifinaleplaceringer i senere officielle verdensmesterskaber. Siden asiens deltagelse i verdensmesterskaberne er det udelukkende asiatiske hold, der har nået finalen, hvoraf både 2013, 2014 og 2015 blev vundet overbevisende af Sydkorea.

Billedresultat for World Championship season 2

Foto: lol.esportsmatrix.com

Men bare fordi Sydkorea har vundet de tre sidste år, betyder det ikke, at vesten ikke har indhentet dem.
Igen må vi her se på de historiske fakta og spørge os selv, er det nu også sådan? Det første officielle World Championship i sæson 2 var også første år, at Sydkorea kunne deltage i kampen om trofæet, selvom de dengang stadig var en ung region inden for LoL verdenen. Her endte sydkoreanske Azubu Frost med sølvmedalje bag Taipei Assasins. 

I år 2012 var der altså fem sydkoreanere i finalen. Næste år til World Championship i sæson 3 havde Sydkorea etableret sig som en stærk region indenfor LoL verdenen. Her blæste SK Telecom T1 alle hold af banen, og de vandt finalen over Royal Club uden problemer.

I år 2013 var der 10 sydkoreanere i semifinalerne, hvor der sidste år kun var fem. Udover at sydkoreanere vandt dette år, er det også værd at nævne, at finalen meget vel kunne have indeholdt 10 sydkoreanere, hvis Najin Black Sword ikke havde mødt SK Telecom T1 i semifinalen.

I år 2014 var der omsider 7 sydkoreanere i finalen af sæson 4's verdensmesterskaber, hvoraf vinderholdet var det hold med fem sydkoreanere. I denne turnering dominerede de to Samsung hold alt modstad de mødte, men kun Samsung White nåede finalen, da de mødte Samsung Blue i semifinalen. Samsung White vandt finalen 3-1 på næsten lige så dominerende vis som SKT året før. Star Horn Royal Club måtte for anden år i træk se sig slået af et hold fra Sydkorea, selvom at den kinesiske organisation dette år havde tilføjet Choi "inSec" In-seok og Yoon "Zero" Kyung-sup til holdet.

I 2015 etablerede Sydkorea sig som den absolute ubestridte bedste region i LoL's historie, selvom dette var året, hvor mange havde spået hold som Fnatic til at have gode chancer for at slå dem. Ved sæson 5 World Championship finalen var den 10 sydkoreanere i finalen. Finalen bestod af 2013's vindere SK Telecom T1 og LCK's 2015 spring split sæson vindere KOO Tigers, hvoraf SKT tog sejren og deres 2. verdensmesterskabstitel 3-1.

Billedresultat for SKT wins Worlds 2015

Foto: www.lolesports.com

Holdene der deltager til dette års verdensmesterskaber er dog ikke udelukkende de samme hold, som der tidligere har deltaget, og mange hold har skiftet roster, hvorfor skulle Team SoloMid ikke kunne vinde i år?
Her bliver vi nød til at tage et kig på Team Solomid's roster og så sammenligne den med nogle af de andre hold, som i eksperternes øjne er contendere for at vinde årets verdensmesterskab i League of Legends. Team SoloMid's primære carry's er den danske superstjerne mid laner Søren "Bjergsen" Bjerg og den nordamerikanske AD Carry Yiliang "Doublelift" Peng. Holdets top laner Kevin "Hauntzer" Yarnell samt danske jungler Dennis "Svenskeren" Johnsen er begge gode spillere, der gennem sæsonen har haft enkelte "carry" games, hvor de har overtaget spillet og ført holdet til et par sejre i NA LCS sæsonen. Sidst er der holdets rookie support Vincent "Biofrost" Wang, som har haft et godt split for en rookie, men han har også lanet med en af de bedste spillere i NA LCS, måske i hele verden, samt spillet på et altdominerende hold.

Det generelle indtryk er her, at hvis Bjergsen og eller Doublelift kan blive lukket ned, så vil holdets chancer for at vinde blive reduceret kraftigt. Hvis ikke andet så i hvert fald fra et player by player point of view. De kampe hvor Biofrost, Svenskeren og Hauntzer virkelig har shinet, er primært mod dårligere hold fra NA LCS, der hver især havde deres egne problemer som hold.

En af de største favoritter i år er holdet ROX Tigers, der under navnet KOO Tigers fik sølv ved sidste års verdensmesterskab. Rox Tigers har spilleren, der er anset af næsten alle eksperter kommende ind til Worlds, som den nuværende bedste spiller i hele verden, det er nemlig top laneren Song "Smeb" Kyung-ho. Smeb har gennem LCK sæsonen vist, at han er i stand til at spille næsten enhver form for spillestil og stadig dominerer enhver top laner, der står overfor ham. Sidste år til Worlds blev SK Telecom T1's top laner Jang "MaRin" Gyeong-Hwan kåret som turneringens MVP, men det kunne meget vel også være endt hos enten Smeb eller Lee "Faker" Sang-hyeok. Der er ingen tvivl om, at Smeb har vist et niveau, der er en klasse eller tre over Hauntzer.

Så er der selvfølgelig også ROX Tigers bot lane duo af Kim "PraY" Jong-in og verdensklasse support Kang "GorillA" Beom-hyeon. Begge spillere er blandt mange eksperter blandt de absolut bedste spillere i verden (fx her, her og her). Begge spillere har tidligere erfaring til Worlds, og det bliver svært for Team SoloMid's bot lane at få en fod til jorden, hvis en eventuel match up skulle finde sted. Hvis Team SoloMid skal slå ROX Tigers, så ligger deres chance umiddelbart gennem mid lane, hvor Bjergsen skal vise, at han er en verdensklasse spiller og slå ROX Tigers "weak link" Lee "Kuro" Seo-haeng.

En anden favorit til at nå finalerne, eller måske endda vinde dette års verdensmesterskab, er det kinesiske hold Edward Gaming. Edward Gaming har steamrollet LPL gennem sæsonen, og de kommer ind til Worlds stærkere end nogensinde før. Dette skyldes ikke mindst deres stjernespækkede roster. Edward Gaming har en af de absolut bedste junglers i LPL, men også på verdensplan, nemlig veteranen Ming "Clearlove" Kai. Clearlove har erfaring i tidligere verdensmesterskaber, men er aldrig kommet ind til Worlds med et så stærkt mandskab bag sig, som han har i år.

Clearlove er uden tvivl en verdensklasse spiller, som eksperter også vægter utroligt højt på diverse ranglister, men han er alligevel ikke nødvendigvis holdets farligste spiller. Edward Gaming har nemlig ikke alene en af verdens bedste junglers, men de har også den bedste AD Carry i verden kommende ind til turneringen, nemlig den unge sydkoreaner Kim "Deft" Hyuk-kyu. Deft i løbet af de sidste tre sæsoner har fået respekt og anerkendelse verden over for hans sublime teamfighting positioning samt hans consistent massive damage output. Meget få spillere i verden kan måle sig med Deft, når han spiller på hans top niveau, og kun enkelte AD Carry's op til Worlds har været i snakken om, at kunne slå ham, nævneværdigt er her SKT's AD Carry Bae "Bang" Jun-sik.
I nedenstående video ses et highlight der demonstrerer Deft's verdensklasse positioning i teamfights.

Hvis Team SoloMid skal have en chance mod Edward Gaming, skal det være via perfekt og gennemtænkt macro play og rotationer på map'en, da deres chancer for at vinde over Edward Gaming i et game, hvor laning phase går direkte over til all in teamfights, ikke er store. De kinesiske hold har historisk set været bagud i forståelsen af solide rotationer samt lane swaps, hvilket også er en af de få områder, hvor nordamerikanske hold har deres styrker. Til gengæld er Kina kendte for modbydeligt gode teamfights.

En sidste nævneværdig favorit vi kan sammenligne Team SoloMid med, er det forrige års verdensmestre SK Telecom T1 fra Sydkorea. Der er ikke meget, som taler for, at SKT ikke når langt i denne turnering. Det er den eneste organisation i verden, som har vundet to verdensmesterskaber. De har den bedste spiller til nogensinde at have spillet League of Legends som deres mid laner, nemlig Faker, samt en af dette års stærkeste og mest consistent bot lanes bestående af Bang og Lee "Wolf" Jae-wan. Holdet har en win-loss record mod internationale hold på 50 wins og 6 tabte, heraf har holdet aldrig tabt en bedst of X serie mod et hold fra vesten. Faker er i øjeblikket den 2. bedste spiller i verden kun overgået af Smeb, men han er stadig den mest succesfulde og mest dominerende spiller nogensinde.

SKT er blandt andet kendt for at være nådesløse overfor hold, der laver bare de mindste fejl, og straffer nævnte hold på et splitsekund, hvorefter kampen hurtigt kan være overtaget eller vundet af SKT. Hvis Team SoloMid skal slå SK Telecom T1, skal Team SoloMid spille et perfekt spil uden fejl, samtidig med at SKT skal spille på det niveau, som de viste i LCK sæsonen, der ikke var nær holdets sædvanlige verdensklasse niveau. Samtidig skal Team SoloMid's jungler Svenskeren finde hans gamle spillestil frem og virkelig straffe SK Telecoms jungler Kang "Blank" Sun-gu, der ikke har haft et særligt imponerende split.

Selv hvis Team SoloMid skulle formå at vinde lane by lane match up mod ovenstående tre hold, så ser deres chancer stadig dystre, hvis man ser på tidligere års præstationer. Her er et par noteværdige statistikker omkring de fire ledende hold op til Worlds 2016, hvor Team SoloMid ikke er langt bag de andre hold. Det skal dog huskes, at både LCK og LPL anses som ligaer, der er en del stærkere end NA LCS:

Wards per minute:
SK Telecom T1 har i LCK playoffs op til Worlds i gennemsnit placeret 3.48 Wards per minute, men de har fjernet 1.61 Wards per minute.
ROX Tigers har i LCK playoffs op til Worlds i gennemsnit placeret hele 3.71 Wards per minute, men kun fjernet 1.30 Wards per minute.
Team SoloMid har i NA LCS playoffs op til Worlds i gennemsnit placeret 3.48 Wards per minute, men de har fjernet 1.49 Wards per minute.
Edward Gaming har i LPL playoffs op til Worlds i gennemsnit placeret - Info ikke tilgængelig.

Average Game Time:
SK Telecom T1 afsluttede i LCK playoffs op til Worlds i gennemsnit deres kampe på 37.61 minutter og i den regulære sæson på 36.9 minutter.
ROX Tigers afsluttede i LCK playoffs op til Worlds i gennemsnit deres kampe på 36.16 minutter og i den regulære sæson på 35.50 minutter.
Team SoloMid afsluttede i NA LCS playoffs op til Worlds i gennemsnit deres kampe på 38.86 minutter og i den regulære sæson på 32.18 minutter.
Edward Gaming afsluttede i LPL playoffs op til Worlds i gennemsnit deres kampe på kun 35.19 minutter og i den regulære sæson på 35.24 minutter.

Dragons per game in %:
SK Telecom T1 havde i LCK playoffs op til Worlds i gennemsnit en Dragon rate på 50%.
ROX Tigers havde i LCK playoffs op til Worlds i gennemsnit en Dragon rate på 42.86%.
Team SoloMid havde i NA LCS playoffs op til Worlds i gennemsnit en Dragon rate på 75.18%.
Edward Gaming havde i LPL playoffs op til Worlds i gennemsnit en Dragon rate på 70.3%.

Ud fra disse statistikker alene vil man altså kunne fristes til at tro, at Team SoloMid har en god chance til dette års Worlds, og det har de måske også, hvis man udelukkende kigger på deres performance i NA LCS. Spørgsmålet er dog, hvad der sker med Team SoloMid og deres normale win conditions i NA LCS, når de møder hold på verdensklasse niveau, der ikke laver de samme småfejl som bundhold i den nordamerikanske liga, og når Doublelift og Bjergsen ikke længere kan vinde deres lane med 20+ cs over deres modstandere.

Hvad tror i, at der skal til for, at Team SoloMid, eller et andet vestligt hold, vinder Worlds i år og hvorfor?