7 år. 7 år er der gået siden Riot Games første gang annoncerede, at de var ved at udvikle en replay feature til League of Legends. Og nu ser det langt om længe ud til, at den er på vej. Det offentliggjorde Riot Games i forgårs på deres hjemmeside. 

Replay featuren vil gøre det muligt for spillerne at downloade et fuldt replay af deres kampe, efter at kampen er slut. Når først dit replay er downloadet, kan du altid se den igen på et senere tidspunkt. Samtidig er det muligt at se replays fra dine kampe uden at skulle have downloadet dem, så længe matchsene er blevet spillet i den seneste patch. Det fungerer på samme måde, som hvis du så en kamp i spectator mode. 

Ud over det er vigtige begivenheder fra dine kampe markeret tydeligt i dine replays, så du hurtigt kan finde dit baron steal eller dit pentakill. Samtidig kan du markere Highligts, der så vil blive gemt som særlige små udsnit for sig selv. 

Foto: leagueoflegends.com

Sidste gang, Riot udtalte sig om replay featuren, var for et år siden i den første Riot Pls, der er en blog, hvor spillerne kan komme med ønsker og forslag til LoL. Her svarede Riot dog, at replays ikke blev prioriteret særlig højt i sær på baggrund af tekniske vanskeligheder. Det stod til trods for, at det i løbet af de sidste 7 år har været en af de mest efterspurgte features. I stedet har brugere, der gerne ville benytte sig af replays, været nødt til at bruge det infamøse LoL Replay, der har tilbudt en primitiv løsning til at se ens gamle spil igennem. 

En af grundene til, at det har taget så lang tid, før replays er kommet, er, at Riot har arbejdet på en backpatching metode, der kunne gøre det muligt at se replays fra tidligere patches. Det er imidlertid ikke lykkedes for Riot, og de har derfor lagt det på hylden for nu, så det er derfor, at man er nødt til at hente replays ned hvis man vil se, selv efter der kommer en ny patch.. 

Det vides endnu ikke præcis, hvornår replays kommer til LoL clienten, men det forventes at blive inden for de næste par måneder.  

Her er en fuld liste over de features, der følger med replays

  • Download dit replay fra End of Game skærmen eller Match History
  • Se replays fra den seneste patch ved at bruge Replay Mode på samme måde, som hvis du så spillet i Spectator Mode. 
  • Find de fede steder i dit spil ved at bruge Annotated Timeline, der markerer vigtige begivenheder som kills, towerkills, inhibitorkills og drage/baron kills. 
  • Optag videoklip af dine vigtige in game moments (Highlights) ved at bruge optage funktionen. 
  • Disse Highlights vil automatisk blive gemt på dinharddisk under C:\MyDocuments\LeagueofLegends\Highlights som .webm filer. Filerne kan efterfølgende blive set i enhver browser, der bruger HTML5 og kan blive delt med dine venner.