En demo version af de kommende spil Pokémon Sun og Moon er udkommet på Nintendo eShop. Med demoen fremviser Nintendo mange af de nye funktioner, der kommer til Pokémon Sun og Moon såsom Z-moves, trials, det nye kamp system, Team Skull og mange af de nye pokémoner. 

Z-moves er et nyt special move, der kun kan bruges en gang i hver kamp. Det fungerer ved, at du har et Z-armbånd, hvor du placerer en sten; fx. en græs sten eller en elektrisk sten. Kun de pokémoner, der har samme type som stenen, kan bruge dette move i kamp. Der er nogle pokémoner, der har sine egne Z-moves, såsom Snorlax, Pikachu, Eevee og Alola Raichu.

I demoen spiller du drengen Sun, der lige er flyttet fra Kanto regionen til Alolan regionen med sin mor. Her møder du din nye ven, Hau, og den nye professor, Kukuo. 

Hau viser dig rundt i byen, Hau´oli; den eneste by, der er tilgængelig i demoen og viser dig blandt andet det nye pokémon center. Hau og Professor Kukuo tager dig derefter med til en grotte, hvor du skal tage billeder af de pokémoner, der findes i grotten. 

Efter, du har udført denne opgave, giver Professor Kukuo dig et Z- armbånd og en Z-stone til Pikachu, hvor du herefter kan prøve Pikachus Z-move mod Team Skulls admin, Plumeria.

Herefter kan du selv gå rundt i den begrænsede del af spillet, der er tilgængelig, hvor du blandt andet kan ride på en Taurus, udforske byen og fange de nye pokémoner, men du kan dog ikke beholde disse pokémoner

Du starter med pokémonen Greninja, der har den unikke ability, Battle Bond, der tillader Greninja at transformere sig til Ash-Greninja. Denne ability bliver dog kun aktiveret, når Greninja har slået en af modstanderes pokémoner ud og bliver normal igen, når kampen er slut. 

Hvis du klarer opgaven og vinder mod Team Skulls admin Plumeria, kan du overfører denne specielle Greninja til det fulde spil, når det udkommer i Danmark d. 23. november 2016. Hvis du derudover klarer alle sidemissionerne, så får du 3 stardust og en nugget i det fulde spil.

Hvor mange nye pokémoner, der kommer i det fulde spil, ved kun Game Freak og Nintendo, men masser af nye pokémoner er fundet i demoens kode. En dataminer ved navn PhillyBeatzU har fundet 3D-modellerne af de resterende pokémoner i demoversionen.

Foto: PhillyBeatzU

Hvis du vil hente spillet, så skal du forbi Nintendo's hjemmeside.

Skal du spille demoen før spillene kommer ud i november?