Vi er midt i verdens største Dota 2 turnering, hvor verdens absolut bedste spillere er samlet for at dyste om intet mindre end 150+ mio. kr. Dog er det menneskelige spillere, og måske ikke længere de absolut bedste når det kommer til Dota 2. 

Det var ihvertfald et fantastisk "special event" der blev trukket op af hatten i går. For det er nemlig lykkedes det nye startup OpenAI at udvikle en bot, som blot skulle bruge 14 dages træning, på at opnå et niveau hvor det er lykkedes den at slå mange af verdens bedste Dota 2 spillere i en 1vs1. For at demonstrere dette, trak de den kendte spiller Dendi ind på scenen, og lod ham kæmpe 1vs1 mod denne bot foran publikum. 

Det er virkelig god underholdning, og du bør i det mindste se de ca. 15 minutter af klippet herunder: