Nvidia fremviste i går den nye 3000 serie grafikkort, helt som forventet. Det skete ved deres online event mandag aften, og der var en del overraskelser at finde ved dette event. 

Til at starte med så blev der fremvist 3 nye kort, RTX 3090, 3080 og 3070. Den sidstnævnte skal vi dog vente helt til Oktober på at få fingrene i, imens at 3090 samt 3080 kommer i butikkerne i denne måned. 

Mere performance til lavere pris!

Vi har allerede skrevet at den nye 3080 ville være ca. 30% hurtigere end det nuværende 2080TI, men det viser sig måske at være en stor underdrivelse, da der p.t. gættes på 50-100% mere performance i det nye kort. Men det nye kort kommer også til at kræve noget strøm, faktisk hele 320W. Hvilket betyder at du med et almindeligt gamer setup, gerne skal have et 750W forsyning, eller et 1000W forsyning hvis du har en high end CPU samtidig. 

Priserne på de nye kort er nok der hvor den største overraskelse er kommet: 

RTX 3070 8GB: 499$ / 4.200-4.999 DKK (Samme performance som 2080TI)
RTX 3080 10GB: 699$ / 6.000-7.000 DKK (+40% bedre performance end 2080TI)
RTX 3090 24GB: 1.500$ / 12.000-15.000 DKK (Skal sammenlignes med tidligere TITAN serie)

Når man ser de nye priser og sammenligner med performance på disse kort, så er det vildt at se du nu kan få et 3070 for omkring 5.000,- som har samme performance som et 2080TI, altså et kort som p.t. koster omkring 10.000,-. Som forbruger skal man dog være opmærksom på prissætningen af de nye kort, da vi nok vil se en del shops hæve priserne fra start.

Det er super godt for alle dem som skal have anskaffet sig et nyt kort, men vi ser desværre også flere personer som forsøger at sælge deres 2080 og 2080TI kort allerede, da deres værdi mere eller mindre er blevet halveret henover natten, såfremt at Nvidia kan følge med forespørgslen på de nye kort. 

MSI er allerede klar med deres 3000 serie udgaver 

MSI kommer til at have 2 serier med de nye grafikkort, deres velkendte serie kaldet GAMING samt VENTUS. GAMING serien kommer med 2 kort til hver udgave, så henholdsvis et 3090 GAMING samt et 3090 GAMING X. Vi har fortsat ikke de specifikke performance specifikationer på disse nye kort i forhold til Memory speed etc. I alt så har MSI 14 forskellige udgaver af de nye kort klar, hvor de første kan købes fra d. 17 September. 

Måske mere specifikke informationer offentliggøres kl. 16:00 i dag, hvor MSI afholder et online event omkring de nye kort: https://www.youtube.com/watch?v=jfDqaDZITIc&feature=youtu.be

MSI har dog allerede fortalt at der er flere serier og udgaver på vej, så vi går en rigtig spændende tid i møde, hvor priserne på hardware måske tager et lille dyk ned.