Efter en onsdag, hvor det for de fleste hold stod på hygge og enkelte træningskampe, er de fleste mødt tidligt op i Øksnehallen i dag for at gøre sig klar til turneringens start, som skydes i gang klokken 14:00.

De første kampe i gruppespillet byder sjældent på de vilde overraskelser, og da det i år er BO3 kampe i de indledende grupper, er det ekstra svært at se nogle af favoritterne komme ud i problemer. Alle kampe kan findes i kampoversigten her på siden, mens gruppeoversigten findes her.

Gaming.dk har været i kontakt med CS:GO admins her ved Copenhagen Games, og de har forsikret os om, at de satser på at få GOTV til at virke allerede til de første kampe. Når og hvis dette bliver en realitet, så skriver vi GOTV ip'en som en kommentar til hver enkelt kamp.

Det er dog ikke kun spillerne, som har indfundet sig i den lune hal. Anders Blume, Auguste "Semmler" Massonat og Simen "warclown" Henriksen har ligeledes meldt deres ankomst, og de vil streame kampe gennem hele dagen.

Vi har været rundt i hallen og tage nogle billeder, så I derhjemme kan komme lidt i stemning. Disse bliver smidt op på vores Facebook side lidt senere.

Opdatering klokken 14:04*

Serverproblemer er skyld i cirka 15 minutters forsinkelser på kampene.

Opdatering klokken 15:06**

Kampene er endnu ikke startet, men de fleste spillere holder sig beskæftiget med deathmatch i mellemtiden. Andre har været lidt mere opfindsomme, da eSpuma og 3DMAX har lavet deres egen lille turnering i aim_map.

Opdatering klokken 15:31***

Holdene er netop blevet kaldt op til admin bordet, hvor de vil få nye porte til serverne, så turneringen ser ud til at have sin start om få minutter. Vi har skrevet GOTV til alle de igangværende kampe ind i matchtickeren.