Copenhagen Wolves blev sent i nat slået af Gambit Gaming i EU LCS, da de to hold mødtes i nedrykningskampen. Gambit Gaming sikrede sig derved en plads i Summer Split, hvorimod Copenhagen Wolves skal spille om at beholde deres plads i EU LCS.

Udover nedrykningskampen, blev der også spillet semifinaler, hvor Fnatic og SK Gaming vandt de to semifinaler med en 2-1-sejr mod henholdsvis Alliance og ROCCAT. De fire hold har sikret sig en plads i Summer Split, og de skal i aften spille om store pengesummer. Alliance og ROCCAT mødes i bronzekampen, og Fnatic og SK Gaming skal spille finalen, hvor en pengesum på knap 270.000 danske kroner er på spil.

Præmier

  1. $50.000 (~269.740 DKK)
  2. $25.000 (~134.870 DKK)
  3. $15.000 (~80.922 DKK)
  4. $10.000 (~53.948 DKK)

De to kampe kan ses på nedenstående stream: