Hvis du endnu ikke har fået tilmeldt et hold til den 9. sæson af SteelSeries CS:GO Championship Ligaen her på Gaming.dk, er det ved at være tid. Søndag lukker muligheden for at tilmelde sig til kvalifikationen nemlig, hvor de bedst placerede hold får en plads i 1. division.

Det er godt en uge siden, at Reason Gaming blev kronet som vinderne af 8. sæson af SteelSeries CS:GO Championship Ligaen her på siden, da finalerne blev afviklet på DSRack eSports café. Der er dog ikke tid til et pusterum, da vi har et travlt tidsprogram.

Et par hurtige regler:

  • Dit hold må bestå af syv spillere
  • Der må kun være danske spillere på dit hold
  • Dit hold skal have egen server
  • EAC og GOTV er krav
  • Én spiller må kun spille for ét hold (gælder også i kvalifikationen og derefter ligaen)
  • I skal kunne spille tirsdag
  • I skal benytte jeres rigtige nicks, også i kampene
  • Kvalifikationen er gratis, deltagelse i ligaen koster 200 kr. pr. hold
  • God opførsel anses som en selvfølgelighed

Tilmeldingen skal være sendt afsted senest søndag klokken 18:00, hvis dit hold skal være en del af den kommende sæson af SteelSeries CS:GO Championship Ligaen. Tilmeldingen foregår på den måde:

Send en mail til frederik AT comways.dk med titlen "Tilmelding"

Følgende information skal være i e-mailen: Holdnavn, navn "nick" efternavn samt steam_id på samtlige spillere. I behøver ikke tilmelde standins med det samme. Det kan gøres på et senere tidspunkt.

Har I tilmeldt jer korrekt, så vil I fremgå af listen på holdsiden.

Hvis du har krav på en plads i en af ligaerne - hvilket kan opnås ved at slutte på en høj nok placering i den foregående sæson - er det ligeledes at sende en mail til frederik AT comways.dk. Mere information kan findes her.