Gaming.dk prøvede i dag med den første Hearthstone turnering, som gik under navnet Heroes of Hearthstone. En masse håbefulde Hearthstone-spillere stod klar klokken 12:00, og her klokken 22:00 blev den endelige vinder så fundet.

Præmiepuljen i første turnering af Hearthstone her på Gaming.dk havde en samlet præmieværdi på 600 danske kroner. Vinderen løb så med 300 danske kroner af disse, hvilket endte med at blive Dario "Dorathor" Rahimic. I finalen mødte han en god ven - Kristoffer "Herudra" Jensen, der dog gik hen og tabte og må nøjes med 200 kroner.

I kampens hede skulle der også findes en bronzevinder, hvilket gik hen og blev Miki "queenofheart" Møller, der vandt over Oliver "Armageddon" Pedersen forholdsvis uhindret, og dermed løb queenofheart med 100 danske kroner.

Gaming.dk fik fat i vinderen af turneringen, Dorathor, kort efter hans sejr:

Super nervepirrende kampe imod Kristoffer som altid! Troede ikke heldet var med mig efter game 1 med den fuldstændig uduelige hånd i mit Miracle Rogue deck, som ellers har båret mig igennem de første runder af turneringen. Heldigvis kom jeg stærkt igen med mit Handlock deck, som tog alle 3 wins i streg og sikrede mig førstepladsen! Super dejlig og afslappet HS turnering denne gang. Håber på mange flere i fremtiden og kan klart anbefales :)

Som lovet har undertegnede fået fat i de to spilleres deck fra finalen. De kan ses på billedet nedenunder:

Dette var alt for denne gang. Snart vil Gaming.dk være tilbage med endnu flere Hearthstone-turneringer, så forbliv endelig opdateret. Tillykke til alle dem, der gik hen og vandt, og tak til alle dem, der gad at deltage i vores turnering.