Danske Team SoloMid får i aften chancen for at revanchere lørdagens smertefulde nederlag til Virtus.pro i finalen ved Copenhagen Games 2015, når de klokken 21:00 endnu en gang skal møde det polske mandskab. Selv om kampen ikke har samme karakter, så er kampen vigtig for danskerne i FACEIT League 2015.
TSM fik netop en meget dårlig start på turneringen, og har kun to sejre efter deres første syv kampe. Kun fem af de otte deltagende hold vil kvalificere sig til LAN finalerne, og derfor skal danskerne bruge en sejr i aften, for at have en realistisk chance for at nå LAN finalerne.
Dagens program i FACEIT League 2015:
- 20:00 -
EnVyUS vs.
Natus Vincere (de_inferno) *Kampen starter fra 4-2, da kampen blev afbrudt tidligere på sæsonen.
- 21:00 -
Team SoloMid vs.
Virtus.pro (de_inferno)
- 22:00 -
Fnatic vs.
Virtus.pro (de_mirage)
- ??:?? -
LGB eSports vs.
Virtus.pro (de_mirage) *Kampen udsat på grund af sygdom hos LGB
Deres modstandere fra Virtus.pro sidder i en god position med fem sejre i syv kampe. Hvis TSM vinder i aften, kan de ligge pres på EnVyUs, som ligger side om side med danskerne, samt sætte Titan og LGB eSports under svære omstændigheder, da begge hold har tabt flere kampe end TSM.
Du kan følge dagens kampe her.
Kan du ikke få nok at CS:GO, så bliver de to første kampe spillet i en "Last Chance" turneringen til CCS Kick-Off Season spillet samtidig, hvor FlipSid3 og Virtus.pro starter ballet med en BO3-kamp klokken 18:00. Klokken 21:00 begynder kampen mellem Natus Vincere og PENTA. De to kampe kan følges på dette stream.