En ny tradition er på vej. Det står nu på den officielle Dota 2-blog, ledsaget af et billede, der viser fire store pokaler. En pokal til efteråret. En pokal til vinteren. En pokal til foråret. Og så en pokal til sommeren. "The Dota Major Championships" er nemlig blevet annonceret. 

Der er ikke mange detaljer endnu. Ja, faktisk er der nærmest ingen, ud over at den officielle turnering vil blive afholdt fire gange om året for de bedste professionelle Dota-hold. 

These marquee tournament events will see top teams competing at premier venues around the world. There will be limited trade periods during the year for participating teams. As the Fall event approaches, more tournament details will be announced.

Den første turnering bliver efterårsturneringen, men vi har endnu ingen dato, turneringssammensætning eller præmieoversigt. Men detaljerne skulle komme, når vi nærmer os den første af de fire store turneringer. Vi er da lidt spændt på at se, hvad denne officielle Dota-turnering kan byde på. Vi krydser fingre for flotte præmier og nogle gode spillesteder, så vi får de bedst mulige rammer for kampene. Vi rapporterer selvfølgelig, når vi får fingre i flere detaljer.