ESL og ESEA har netop offentliggjort en ny turnering, som samlet set vil have en præmiepulje på 1.000.000$, hvilket svarer til 6.820.000 kr. Den nye turnering vil gå under navnet ESL ESEA Pro League, og vil blive delt op i to divisioner - en i Europa og en i USA. Der vil blive afholdt to sæsoner hvert år.

Der vil være plads til 12 hold i hver af de to divisioner, som ifølge udmeldingen vil blive fundet igennem invitationer. Hvert hold skal spille i mod hinanden to gange på forudbestemte maps, hvilket giver i alt 22 kampe, som de deltagende hold hver skal spille.

"ESL started out with Counter-Strike more than fifteen years ago. Now, many years later, we are extremely excited to be in a position where we can take the industry to the next level with the first regular US$500,000 Counter-Strike league together with ESEA
- Ralf Reichert, Managing Director of ESL.
ESEA is where the pros play, it's been that way for more than a decade, and combining our league expertise, a million dollars, and ESL's exceptional production quality represents a major milestone for everyone who loves Counter-Strike,

- Eric Thunberg, President & CEO of ESEA.

Turneringen vil ende ud i LAN finaler, som vil blive afholdt i ESL´s esport-arenaer i Cologne og Los Angeles. Turneringen er sat til at skulle starte allerede på mandag den 4. maj. Hvilket hold der skal deltage i turneringen vides endnu ikke, men mon ikke vi får danske Team SoloMid at se i turneringen.