Det er i den grad dagen før dagen. E3 står for døren og alverdens udviklere, udgivere, gamere og spilpresse er ved at gøre klar til tre dages massivt bombardement af annonceringer, trailers og informationer om de næste par års spil. Bethesda er også ved at finpudse deres snarlige E3 pressekonference, hvor der kommer en del spændende titler på programmet. Doom og Fallout 4 er allerede annonceret. Og da de glemte at slukke deres mikrofon, kom de sørme også til at annonceret Dishonored 2.

På Bethesdas Twitch stream kunne man nemlig høre Arkane Studios' Harvey Smith, co-director på det første Dishonored, og Arkanes øverste chef Ralph Colantonio snakke og arbejde med deres præsentation af ... ja, hvad der skulle vise sig at være Dishonored 2. Det blev selvfølgelig opsnappet af de lyttere, der tilfældigvis var med på Twitch-kanalen, og det røg selvfølgelig på YouTube.

I stedet for at forsøge at dække over fejlen, tog Bethesda det hele med et spil. Herunder kan du se deres tweet, da fejlen blev opdaget:

RepentInReprise nåede at fange et skærmskud, da Bethesda blev klar over fejlen i chatten på Twitch. Derp!


Bethesda derp'er! Foto: RepentInReprise.

Dishonored 2 bliver aldrig nævnt fuldt ud, men "honored" kommer op flere gange, og da Arkane Studios står bag det første spil, og det ofte er blevet antydet, at de er igang med en toer, tør vi godt sige, at vi får en helt officiel afsløring i morgen til Bethesdas konference.

Den løber af stablen om cirka 14 timer, hvilket svarer til omkring kl. 4 i nat dansk tid. Vi har embedded Gamestops stream herunder, der ofte er et af de bedste streams ved E3.

Tager vi til slut sølvpapirshatten på, så kunne det hele være en mediestunt for at skabe mere opmærksomhed på deres kommende konference. I så fald tillykke til Bethesda. Vi faldt i med begge ben!