Der krydses klinger på e-sportsscenen i år, må man sige. Først røg LivingSmart TV og SharkGaming i totterne på hinanden, da den turnering, de ville afholde, røg på gulvet. Det ville have været den suverænt største e-sportsturnering i Danmark nogensinde, men i stedet for at hundrede og atter hundrede af danske e-sportsudøvere får glæde af en stor og prestigefyldt turnering, skal slaget nu kæmpes i retten i stedet, da LivingSmart TV har sagsøgt SharkGaming.

Et andet og mere aktuelt slag, der, som det ser ud lige nu, også skal stå i retslokalet, er sagen mellem Xapso og disse fire spillere:

  • Thomas "haste" Dyrensborg
  • Benjamin "tabu" Vangstrup
  • Keven "NeveK" Tofteng
  • Lasse "maeVe" Loft Elgaard

60.000 kroner vil organisationens ejer, Christian "VIKINGdom" Badsted, have fra spillerne, fordi de, ifølge ham, forlod organisationen inden kontrakternes udløb. Det er ikke første gang, at spillere og organisationer har sagt farvel til hinanden før tid. Det er sket mange, mange, mange gange i årenes løb. Det er dog første gang, at en af parterne har taget skridtet og sagsøgt den anden part, som i dette tilfælde er de fire sagsøgte spillere.

Det betyder, at denne konkrete sag kan gå hen og få stor betydning for kontrakterne i dansk e-sport i fremtiden. Det kan den endda få allerede nu. For første gang vælger en af parterne nemlig at holde på sin ret, hvilket allerede bør få de fleste spillere og organisationer til at tænke sig endnu bedre om, inden de i fremtiden sætter deres blæk på en kontrakt. 

Medmindre Xapso bliver enig med de fire spillere om et forlig, vil sagen også komme til at danne præcedens for eventuelle andre sager i fremtiden. Derfor vil sagen, hvis den kommer for retten, få stor betydning fremadrettet - uanset udfaldet.

Derfor må jeg se mig ret så uenig med Casper "cadiaN" Møller, som i en kommentar til nyheden om kontrakternes gyldighed i den konkrete sag skriver dette.

Synes folk skal slappe af med (at sige, at: red.) "Det kommer til at have mega betydning for dansk e-sport fremover".

Javel, det er muligvis første reelle retssag med dette emne, men det betyder ikke, at denne specifikke retssag skulle ændre opfattelsen for nogen.

Det er en smule foruroligende at se en anden dansk topspiller være af denne opfattelse. Ikke fordi han ikke kan have ret - for det kan han sagtens. Men troen på, at det første juridiske efterspil forårsaget af et kontraktbrud i dansk e-sport, overhovedet vil ændre noget som helst, synes slet ikke at være til stede.

Det siger rigtig meget om hvilken forfatning mentaliteten og miljøet omkring kontrakterne er i, når en af landets topspillere, som ikke er en del af sagen, ikke har tiltro til at Xapso-sagen vil ændre en dyt. Man fristes til at spørge: Hvad vil så kunne ændre på spillerne og organisationernes evner til at udforme og overholde kontrakter?

Alle er sig selv nærmest

Spillerne får oftest skylden, når der sker et utidigt brud mellem spillere og organisationer. Bevares, det er dem, der for det meste afbryder samarbejdet før tid, men organisationerne bærer også selv en enorm del af skylden. Essensen af problemet ligger, rigtig gættet, i kontrakterne.

Kontrakterne har i mange tilfælde været mere værd efter en tur i makulatoren, end da dokumentet stadig var intakt med listede forhold, klausuler, aftaler og fem underskrifter. Det er især organisationernes skyld. Det er dem, der udformer kontrakterne i første omgang, og det er absurd at forestille sig, at de unge amatørspillere skulle have indsigt, overblik, evner og erfaring til at foreslå store revalideringer i en spillerkontrakt. Man kan ikke forvente, at spillerne, som ofte er meget unge, har viden til at gennemskue, hvornår en kontrakt holder vand eller er hullet som en si. Det benarbejde må være op til organisationerne.

Bevares, man kunne da køre kontrakten forbi sin egen advokat, men hvorfor skal der arbejdes på et niveau, hvor alt skal være så omstændigt? Det skal der desværre, tror jeg, fordi alle er sig selv nærmest, når de havner i en forhandlingssituation.

Ikke at jeg bebrejder spillerne og organisationerne det. Det er forståeligt, at man kæmper for det, der er bedst for sit eget hold eller sin egen organisation, når det er der ens hjerte, motivation og loyalitet ligger. Men det betyder også bare, at vi i mere end ti år løbende har set spillere og organisationer løbe fra indgåede aftaler. Og det vil vi til stadighed blive ved med, hvis ikke parterne i fællesskab begynder at løfte opgaven med at få professionaliseret og optimeret forholdene for både spillere og organisationer.

Det ville i øvrigt heller ikke skade, hvis folk begyndte at være sin alder voksen i den proces.

Hvorfor "ruinere" fire unge spillere?

Der er allerede blevet vendt nogle store sten i denne sag. I de 185 kommentarer til nyheden, der breakede historien om søgsmålet, er en af de ting, der synes mest kontroversielt fra Xapsos side, at man forlanger 60.000 kroner. Det er 15.000 kroner fra hver af de fire spillere, og det er - ifølge mange brugere på Gaming.dk - alt, alt for højt sat. 

Nogle mener, at spillerne ikke er pengene værd på grund af deres niveau, andre peger på, at der kun var fire spillere, så holdet som helhed heller ikke var 60.000 værd. Brugeren "glace" skriver sågar i en kommentar:

At direkte være klar til at "ruinere" fire unge mænds økonomi synes jeg er barskt.

Det er naturligvis rigtigt, at det er barskt, hvis man er klar til at ruinere andres økonomi. Nu tror jeg personligt, at gåseøjnene netop signalerer, at glace formentlig ikke mener det så bogstaveligt som det står skrevet, men med det sagt, så mener jeg faktisk ikke, at 15.000 kroner er ødelæggende for en ung mands økonomi.

15.000 kroner er, i mine øjne, ikke et voldsomt højt beløb for unge mænd, der har råd til at dyrke e-sport på så relativt højt niveau, hvor de både investerer mange timer, men sikkert også penge, foran computeren. Jeg er enig i, at det ikke er det optimale beløb for at danne præcedens i denne typer sager fremover, men det er heller ikke et komplet ubetaleligt beløb, hvis spillerne skulle være uheldige og tabe sagen. 

Med det sagt, er jeg på mange måder enig i det som Dennis "vnG" Vang, som tidligere har spillet på højt plan i Counter-Strike: Source, skriver i en kommentar:

En kontrakt er en kontrakt, men beløbet er helt ude af kontrast til spillernes værdi og det er irriterende ærgerligt - havde virkelig håbet at den første sag moralsk, etisk og juridisk kunne have været perfekt og dermed dannet et perfekt forbillede for fremtiden for e-sporten. I stedet deles vandene mellem dem, som ser det som et pengegrisk forsøg på at skrabe penge ind, og dem, som ser et reelt forsøg på at gøre scenen bedre.

Det er en svær balancegang. Især når der ikke har været tidligere sager i Danmark, der kunne have givet et fingerpeg om, hvad en e-sportsudøver er værd, når man spiller på et givent niveau.

Det nødvendige onde

Alle har brokket sig over problemet. Spillere, organisationer og fans. Alligevel er det her stadigvæk. Undtagen på den professionelle League of Legends scene. Det lader til, at der åbenbart skal en faderskikkelse som Riot Games ind på en e-sportsscene, før aktørerne på scenen kan evne at blive enige om en kontrakt, der ikke prompte skal opløses, når den første til mølle får lyst til at pisse ud over den.

Selv når vi når helt derud, hvor enten spillere eller organisationer bedyrer en skilsmisse før tid, er det ikke sikkert, at kontrakten overhovedet holder i retten. Det er pinligt og ødelæggende for e-sporten.

Vi vil så gerne pege fingre, når nogen træder ved siden af. Vi vil så gerne give nogen skylden. Hvis ikke der indgås et forlig i denne sag, skal vi nok få rigeligt at pege fingre af. Og der skal nok komme endnu flere at pege fingre af i fremtiden også. Bare rolig.

Så længe spillerne og organisationerne ikke tænker længere frem end det næste LAN, hvor det kunne være rart at få lidt reklame for sin organisations sponsorer - eller det kunne være lækkert at få betalt sine transportomkostninger til eventen - så udvikler de kontraktuelle forhold for spillere og organisationer sig kun minimalt.

Sager som denne er desværre et nødvendigt onde, der skal til for at modne den danske e-sportsscene. Ikke mindst Counter-Strike scenen, hvor mere end ti år med fløjlshandsker tydeligvis ikke har rykket en disse ved organisationerne og spillernes evner til at udforme nogle stabile forhold at arbejde under.

Det er ris til egen røv.